ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Dagen derpå for C20

Efter en forrygende onsdag for de danske investorer i går, meldte tømmermændene sig i dag, hvor der ikke var noget afgørende nøgletal fra USA at feste over.

På linje med det øvrige Europa lukkede C20-indekset i et minus på 0,5 pct. i indeks 406,71 – i dag trukket ned af A.P: Møller-Mærsk, Carlsberg og Vestas i forening.

"Den generelle situation er stadig usikker, og økonomien køler stadig ned," siger Markus Steinbeis, aktiechef hos Unterföhring i Tyskland, til Bloomberg News om årsagen til, at stemningen i dag er vendt til det negative.

I går steg kurserne på børserne i både Europa og USA meget kraftigt på ISM-tallet for august, der afslørede overraskende stor tiltro til fremtiden hos fremstillingsindustriens indkøbschefer i USA. Tallet fik markedet til at genvinde noget af troen på, at det økonomiske opsving kan anes i horisonten.

Blandt de mindre aktier samlede interessen sig om Dantruck, der planlægger en afnotering fra Fondsbørsen. Selskabet gør klar til at lave en nedsættelse af aktiekapitalen til dækning af underskud fra nominelt 35 mio. kr. til nul kr. Samtidig har en storaktionær solgt ud af sin portefølje, og alt det fik aktien til at styrtdykke med knap 45 pct.

For Amagerbankens vedkommende var det i dag sidste chance for at handle de tegningsretter, der giver ret til at deltage i aktieemissionen, som udløber på tirsdag kl. 17.00. Det blev udnyttet til fulde, da handlen med tegningsretterne i dag var mere end fire gange større end i går og landede på godt 79.000.000 millioner.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis