Aktiemarkederne flår gearstangen i bak og hamrer foden på gaspedalen mandag morgen, hvor kraftig uro omkring Cypern risikerer at få eurozonens gældskrise til at blusse op igen.
I weekenden blev eurozonens finansministre enige om at engangsbeskatte Cyperns bankkunder for at redde landets finansielle system, og den løsning har både skabt vrede blandt cyprioterne og frygt for, hvilke domino-effekter den vil skabe.
Planen er at beskatte indeståender i cypriotiske banker med henholdsvis 6,75 pct. for beløb under 100.000 euro og 9,9 pct. for beløb over det niveau. Det skal give omkring 5,8 mia. euro i indtægter ud af en samlet redningspakke på omtrent 16 mia. euro.
Faren er nu, at bankkunder i andre europæiske kriseøkonomier vil hæve deres indskud i bankerne for at undgå lignende brandbeskatninger. Dertil kommer, at det langt fra er sikkert, at landets politikere vil gå med til redningspakken, når de stemmer om den mandag eftermiddag.
Indtil videre mandag er aktierne i Asien faldet kraftigt, helt op mod 2,7 pct. i det japanske Nikkei-indeks. Futures-indeks i Europa indikerer fald omkring 2 pct., når handelen åbner kl. 9.
Kan blusse op igen
"Cypern kommer til at sætte sit præg på dagen. Gældskrisen lader til at blusse op igen, og det vil især give negativt fokus på bankerne og de cykliske sektorer," siger afdelingschef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.
Dermed er der lagt op til, at aktier som Danske Bank, Nordea og Jyske Bank samt cyklisk prægede aktier som A.P. Møller - Mærsk, FLSmidth og Carlsberg kommer i negativt fokus.
To af det danske eliteindeks' mere defensive aktører, Novo Nordisk og William Demant, kan dog også komme under lidt pres.
Førstnævnte har fået anbefalingen "undervægt" af den amerikanske storbank JPMorgan Chase. Kursmålet fastholdes desuden på 800 kr., langt under de 999 kr., Novo-aktien lukkede i fredag, skriver Bloomberg News.
For William Demants vedkommende er det schweiziske UBS, der mandag morgen leverer en negativt stemt bemærkning. Ifølge Bloomberg News fjernes høreapparatsaktien fra storbankens anbefalelsesliste, "most preferred list".
Danske Bank afholder desuden generalforsamling, hvor der gøres status over et stormfuldt 2012, som også er fortsat ind i 2013 med bankens nye kundeprogram, der har fået en hård fødsel. Desuden skal banken have valgt tre nye medlemmer ind i bestyrelsen.
Blandt fondsbørsens mindre aktier ventes der mandag regnskaber fra den grafiske virksomhed F.E. Bording samt Newcap Holding.
/ritzau/FINANS