En negativ stemning præger torsdag middag det danske og europæiske aktiemarked, efter at den amerikanske centralbank i forbindelse med sit rentemøde onsdag aften signalerede tilbagetrækning af nødberedskaber, der blev taget i brug, da finanskrisen huserede på højeste niveau.
Endvidere er en sænket kreditvurdering på Grækenland hos Standard & Poor's med til at lægge en dæmper på markedet.
Herhjemme ligger C20-indekset ved 12.45-tiden 0,4 pct. lavere i niveau 335,28.
Danske Bank, der onsdag kunne notere en usædvanlig stor stigning på 6,7 pct., falder torsdag 2,9 pct. til kurs 115,75 og følger fald i den europæiske banksektor generelt.
Vestas, der ellers kan fremvise en ordre fra Kina på 49 MW, falder samtidig 1,1 pct. til kurs 317,5.
A.P. Møller-Mærsk B handles 1,4 pct. lavere i kurs 36.500. Torsdag formiddag kom det frem, at DFDS køber rederiet Norfolkline af A.P. Møller-Mærsk for 2,6 mia. i kontanter og aktier.
Derved skabes Nordeuropas førende søbaserede transportnetværk, skriver DFDS. DFDS falder 1 pct. til kurs 337.
Carlsberg falder 0,8 pct. til kurs 388, efter at bryggerikoncernen opjusterede forventningerne som følge af effekten af en lageropbygning i det russiske distributionsled, før markante afgiftsforhøjelser på øl træder i kraft ved årsskiftet.
Genmab topper i C20 med en stigning på 5,5 pct. til kurs 81,75. Analysebureauet Alphavalue har løftet anbefalingen på aktien til 'buy' fra tidligere 'add'.
Politiets afdeling for særlig økonomisk kriminalitet har torsdag frafaldet sigtelsen mod TK Developments ledelse og revisorer, der i 2005 blev sigtet for urigtig indtægtsførelse og kursmanipulation.
Den melding giver genlyd på aktiemarkedet, der handler aktien 8 pct. højere i kurs 24,4.
Cimber Sterling dumpede torsdag sin første terminsprøve som børsnoteret selskab, da sønderjyderne præsenterede et underskud på 28,8 mio. kr. for andet kvartal, og krydrede det dårlige regnskab med en stor nedjustering af forventningerne for hele året. Aktien dratter 30 pct. til kurs 6,55.
Nyhedsbureauet Direkt