Det danske aktiemarked stiger ved åbningen, og regnskabsaktuelle Chr. Hansen har den gule førertrøje.
C20 Cap-indekset stiger 0,9 pct. til godt 754 og bortset fra tirsdagens C20-højdespringer, Nordea, stiger samtlige C20-aktier.
Den amerikanske regnskabssæson blev skudt i gang med Alcoas regnskab tirsdag efter amerikansk børstid, og den danske går i gang torsdag med Tryg. Allerede onsdag morgen inden børstid var der regnskab fra Chr. Hansen, der dog har forskudt regnskabsår.
Ingredienskoncernen landede en omsætning på 181,5 mio. euro og et resultat af primær drift (EBIT) på 41,6 mio. euro. Konsensus var ifølge SME Direkt, at omsætningen ville stige til 186 mio. euro fra 174,4 mio. euro, og at driftsresultatet ville vokse til 43,0 mio. euro fra 32,6 mio. euro i andet kvartal af 2012/13.
Overskuddet før og efter skat blev på henholdsvis 37,1 og 27,1 mio. euro mod 28,5 og 20,2 mio. euro i andet kvartal af 2012/13. Ifølge SME Direkt var konsensus overskud på henholdsvis 38,9 og 27,8 mio. euro.
Næsthøjest ligger Vestas, der stiger 2,5 pct. til 230,10 kr.
Novo Nordisk stiger 1,4 pct. til 238 kr. Aktien løftes af et højere kursmål fra Swedbank, der nu sætter målet til 255 kr. mod tidligere 240 kr.
Tryg, der torsdag inden børstid som første C20-selskab leverer første kvartalstal, stiger 0,7 pct. til 527 kr.
En cocktail af stort set ingen sne og milde temperaturer lover godt for regnskabet fra forsikringskoncernen. På bundlinjen ventes et overskud på 677 mio. kr. før skat og 517 mio. kr. efter skat ifølge medianestimater indsamlet blandt seks analytikere af SME Direkt for Ritzau Finans.
Uden for C20 stiger SAS 0,8 pct. til 12,10 kr. Branchesitet Check-in rapporterer, at SAS annullerer 366 afgange i april, og at en del af dem skyldes svag efterspørgsel, mens en anden del skyldes vedligeholdelse. SAS stiger 0,8 pct. til 12,1 kr.
Gyldendal er regnskabsaktuel senere onsdag med en næsten talløs periodemeddelelse - sidetallet plejer at være det eneste tal. Der er tale om en melding for første kvartal. Forlaget venter et 2014 med resultater på linje med 2013. Aktien sluttede tirsdag uændret i 410 kr. og er ikke handlet onsdag.
Brdr. Hartmann udbetaler udbytte onsdag efter tirsdagens generalforsamling. Derfor vil aktien fra åbningen være 9,50 kr. mindre værd. Brdr. Hartman falder 13,3 pct. eller 6,5 kr. til 192 kr. Justeret for udbytte er der således tale om en stigning på 3 kr.
/ritzau/FINANS
C20 Cap-indekset stiger 0,9 pct. til godt 754 og bortset fra tirsdagens C20-højdespringer, Nordea, stiger samtlige C20-aktier.
Den amerikanske regnskabssæson blev skudt i gang med Alcoas regnskab tirsdag efter amerikansk børstid, og den danske går i gang torsdag med Tryg. Allerede onsdag morgen inden børstid var der regnskab fra Chr. Hansen, der dog har forskudt regnskabsår.
Læs også: Chr. Hansen-boss: Nu går det fremad
Chr. Hansen stiger godt 6 pct. til 227,90 kr. efter at have leveret et regnskab, der landede lidt under forventningerne. Det kan dog primært tilskrives valutaeffekter.Ingredienskoncernen landede en omsætning på 181,5 mio. euro og et resultat af primær drift (EBIT) på 41,6 mio. euro. Konsensus var ifølge SME Direkt, at omsætningen ville stige til 186 mio. euro fra 174,4 mio. euro, og at driftsresultatet ville vokse til 43,0 mio. euro fra 32,6 mio. euro i andet kvartal af 2012/13.