Onsdag tegner til at negativ dag for aktierne, og det kan regnskabet for Chr. Hansen, der har leveret tal for sit tredje kvartal, ikke ændre på. Futures for de ledende indeks i Europa ligger i minusser på omkring et halvt pct.-point.
Den negative stemning er fortsat delvist udløst af frygt for en vækstopbremsning i Kina, hvor nattens tal for serviceindustrien viste en svagere udvikling. PMI Non-manufacturing for Kina faldt til 53,9 i juni mod 54,3 i maj.
"Den økonomiske vækst bremses i Kina, og det holder markederne tilbage. Det er svært at se noget positivt. BNP-udviklingen vil have svært ved at nå regeringens mål på 7,5 pct. i 2013. Værdisætningerne af aktierne er helt i bund, men det er ikke grund nok til at købe op," siger chefinvesteringsstrateg hos LTG Group, Stephen Corry, til Bloomberg News.
Onsdag byder på en stribe af nøgletal fra EU og USA, hvor de vigtigste er nyt fra det amerikanske arbejdsmarked i form af ADP-rapporten og den ugentlig opdatering af tilgangen af nye ledige.
Chr. Hansen skuffer
Onsdagens store selskabsspecifikke nyhed på det danske marked er tredjekvartalsregnskabet fra Chr. Hansen, der umiddelbart kom ud værre end ventet og leverede en nedjustering af forventningerne til hele regnskabsåret.
Selskabets omsætning steg i kvartalet til 191,6 mio. euro fra 181 mio. euro, mens driftsresultatet, EBIT, landede på 52,8 mio. euro.
Begge dele skuffede analytikernes estimater ifølge tal indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans. Markedet ventede, målt på medianestimatet, en omsætning på 197 mio. euro og et driftsresultat på 56,4 mio. euro.
Samtidig er forventningerne til hele året nedjusteret. Nu ser selskabet en organisk omsætningsvækst på 8-9 pct. eksklusive karminpriser mod tidligere 8-10 pct. Driftsmarginen, EBIT-marginen, ses nu på 27 pct. mod tidligere over sidste års niveau, der var på 27,2 pct.
Danske Bank sælger ejendomme
Danske Bank kan komme i fokus, efter at Mcquarie har nedjusteret sit kursmål til 93,40 kr. per aktie fra 97,50 kr. per aktie og fastholdt "underperform".
Samtidig skriver The Irish Times, at Danske Bank har sat op til 12 irske ejendomme til salg, herunder tre succesfulde retail-parker i henholdsvis Dublin, Kildare og Limerick, som har en overordnet vurdering på 77 mio. euro - eller omkring 574 mio. kr.
Avisen noterer sig, at Danske Bank, som har været hårdt ramt af dårlige lån til det irske ejendomsmarked via datterselskabet National Irish Bank, klart har signaleret, at det regner med at få mere kapital igen via direkte salg af aktiver end ved at sælge dårlige lån i samlede mængder.
Carlsberg har fået en mindre negativ nyhed, da analytikerne hos Sanford C. Bernstein har sænket kursmålet for Carlsberg til 750 kr. per aktie fra 775 kr. per aktie. Anbefalingen er dog fortsat "outperform".
FLSmidth er i rampelyset i Børsen, hvor avisen beretter, at selskabets indiske satsning betaler sig trods den økonomiske opbremsning.
"Jeg tror, at Indien bliver ved med at være et vækstcenter trods stor konkurrence fra alle store spillere. Vi supporter fra Indien hele vores globale organisation, og vi har lagt alle svære opgaver ud til Indien, herunder design af fabrikker, mens mange andre danske virksomheder nøjes med at udflage de helt nemme it-opgaver," siger ingeniørkoncernens indiske direktør, Bjarne Moltke Hansen, til Børsen.
At den indiske vækst er faldet fra 8-9 pct. til under 6 pct., samt at der er overkapacitet i cementmarkedet, dæmper ikke direktørens begejstring for landet. Han forklarer, at overkapaciteten vil forsvinde i 2016, og at salget af anlæg til kul- og jernmalmindustrien vil opveje den lave efterspørgsel på cementfabrikker i mellemtiden.
/ritzau/FINANS