De danske eliteaktier kunne ikke kæmpe sig fra af den røde farve mandag. Carlsberg gik fra at være bundprop til at stige til toppen af indekset, som en af de eneste aktier i plus.
Årsresultatet bød på skuffende nyt fra forretningen i Rusland, og bryggeriets fjerde kvartal levede ikke op til forventningerne. Det sendte i første omgang Carlsberg ned med så meget som 1,4 pct.
Men efter at have gået tallene og ikke mindst Carlsbergs gæld igennem ændrede stemningen hos investorerne sig.
Bryggeriaktien endte i et plus på 0,8 pct. i kurs 566. Dermed er aktien steget omkring 46 pct. de sidste 12 måneder.
Kun 4 ud af 20 aktier endte som Carlsberg i plus og samlet faldt C20-indekset 0,7 pct. til indeks 467,10.
Det skete på en dag, hvor de europæiske markeder generelt faldt tilbage efter frygt for konsekvenserne af urolighederne i Mellemøsten har bredt sig.
Ny vurdering af Fitch
Investorernes ændrede opfattelse af Carlsberg faldt sammen med, at kreditvurderingsbureauet Fitch hævede sin vurdering på bryggeriets langfristede gæld.
Den har nu fået benævnelsen BBB fra tidligere BBB -, og bureauet kalder samtidig udsigterne for Carlsberg for "stabile."
Bryggeriets gældspost er på 32,7 mia. kr., efter 3 mia. kr. er skåret af gælden i 2010, og også i 2011 regner Fitch med, at Carlsberg vil håndtere både gæld og resten af forretningen godt.
Læs også: Jørgen Buhl skruer op for rivaljagten
Ny skibe til Mærsk
Foruden Carlsberg, var der i dag fokus på A.P.Møller-Mærsk, der endeligt bekræftede købet af 10 nye supercontainere hos det sydkoreanske værft Daewo Shipbuilding
Hvert skib kommer til at koste 190 mio. dollar og ordren kan inklusiv en option nå op på 20 skibe mere næsten og i omegnen af 6 mia. dollar, eller mere end 30 mia. kr.
Maersk Lines nye skibe vil være 26 pct. mere effektive pr. container end tidligere skibe, og brændstofforbruget vil være 50 pct. lavere end gennemsnittet i dag, forklarede Maersk Lines chef Eivind Kolding på et pressemøde i London.
Læs også: Mærsk revolutionerer containermarkedet
Storordren var allerede rygtet i markedet, og i dag var det ikke nok til at hive aktien i plus. B-aktien endte i et minus på 1,6 pct. i kurs 52.000.
Ballade i Århus
Uden for eliteindekset var der endnu engang stryg til aktierne i Aarhus Lokalbank.
Banken fremlagde et regnskab, der vækkede så meget bekymring hos den uafhængige revisor, at det har skabt tvivl om bankens videre liv.
Læs også: Revisorer slår alarm i lokalbank
Kort før markedet lukkede blev aktien derfor sat på Nasdaq OMX's observationsliste, og aktien faldt i dag hele 33,8 pct. til kurs 11 - meget langt fra højdepunktet på 231 kr. i maj 2007.