Det startede skidt, men endte rigtig godt. Sådan har dagen været for aktionærerne i Carlsberg, for da bryggeri-koncernen i morges fremlagde sit regnskab faldt aktierne først 1 pct., men billedet vendte helt i løbet af dagen.
5,85 pct. var Carlsbergs aktier steget i kurs, da fondsbørsen lukkede kl. 17., og dermed er bryggeriets aktie den mest stigende i C20-indekset i dag.
C20-indekset lukkede 1,4 pct. højere i niveau 457,14 efter stigninger til 17 ud af eliteindeksets 20 aktier.
Carlsbergs regnskab var pænt på tallene for fjerde kvartal, men prognosen for 2012 skuffede lidt ved at ligge en anelse under konsensus. Men aktien er kommet til hægterne igen, og jeg tror, at man som investor trods alt har en tro på, at 2012 godt kan gå hen at blive interessant, siger aktiehandler i Jyske Bank. Martin Munk.
Han tror, at markedet opfatter Carlsbergs forventninger til de nye regnskabsår som "lidt forsigtige og lidt konservative".
Et EM i fodbold, hvor Carlsberg er hovedsponsor, kan være med til at løfte salget, vurderer Martin Munk, der også peger på en positiv lønsomhedsudvikling i Vesteuropa, og et russisk marked, hvor Carlsbergs nye direktør med tiden ventes at fremvise forbedringer og sætte en stopper for tabet af markedsandele.
Stigning til Vestas
De hårdt prøvede aktionærer i Vestas kan ligeledes glæde sig over fremgang, for aktierne i vindmølle-giganten steg 5,4 pct.efter et plus på 3,9 pct. fredag. Bortset fra en mindre italiensk ordre var der intet nyt bag fremgangen.
Martin Munk noterer dog, at Vestas som en "høj-beta" aktie ofte vil være blandt de aktier, som stiger mest i et opadgående marked, ligesom der kan være noget om snakken, når man i markedet fredag talte om investorer, som dækkede korte Vestas-positioner ind.
Stigninger kom fra Asien
"Udviklingen stammer fra Asien, hvor den kinesiske centralbank har sænket reservekravene. Desuden er der en tro på, at man med finansministermødet kan begynde at se, at Grækenland får tommelfingeren vendt opad i forhold til at få den næste hjælpepakke," siger aktiehandler Martin Munk fra Jyske Bank.
Den seneste tendens til, at de mere cykliske aktier, er steget mest, fortsatte med pæn fremgang til blandt andre DSV og FLSmidth. FLSmidth, der blev handlet op før tirsdagens årsregnskab, nød godt af stigninger til flere asiatiske og europæiske mineaktier oven på lempelsen fra den kinesiske centralbank. FLSmidth sluttede 4,1 pct. højere i kurs 458.
DSV endte 3,1 pct. højere i kurs 129,9. Der kan ifølge senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank have været en lille kursmæssig effekt af meldingen om, at TNT Express har afvist et købstilbud fra UPS - også selvom det er begrænset, hvor relevant TNT Express er i relation til DSV's kerneforretning.
Uden for C20-indekset lukkede Pandora, der ligesom FLSMidth offentliggør årsregnskab tirsdag, 3,5 pct. højere i kurs 85.