Det danske aktieindeks lå i modsætning til resten af Europa i plus det meste af tirsdagen, men fornyet usikkerhed om det vigtige russiske marked for Carlsberg sendte aktien ned, og det tyngede hele det danske aktiemarked.
C20-indekset lukkede med et marginalt plus på 0,04 pct. til niveau 334,70. Især plusser til Mærsk-aktierne og TrygVesta dannede positiv modvægt til Carlsberg.
Carlsberg-aktien var dagens klart mest handlede og blev sendt 3,7 pct. ned til kurs 363 efter mediebulletiner fra Rusland om, at regeringen overvejer et forbud mod salg af øl i de populære kiosker, der står for over 20 pct. af ølsalget i Rusland.
Der forelægger dog intet reelt nyt eller noget konkret, ifølge Carlsbergs pressechef Jens Peter Skaarup.
"Vi kender det kun fra medierne, og den samme historie var oppe for nogle måneder siden, men der forelægger ikke noget konkret, og vi har derfor ikke nogen kommentar til det," siger Skaarup til nyhedsbureauet Direkt.
Ingen øl i kiosker
Ifølge bulletiner fra telegrambureauet RIA Novosti vil det russiske handels- og industriministerium foreslå at forbyde salg af øl i kiosker over hele landet, men meldingerne skal nok tages med et gran salt, mener analytiker Morten Imsgard fra Sydbank.
"Jeg har ikke hørt om sådan et forslag før, og rygterne bliver tit blæst op, så man skal nok ikke lægge alt for meget i historien. Der er dog ingen tvivl om, at Rusland overordnet kigger på at begrænse alkoholforbruget, især på hård spiritus, så det vil ikke undre mig, hvis der bliver kigget på det," fortæller Morten Imsgard og fortsætter:
"At gå så vidt som til totalforbud i de mange små kiosker og større supermarkeder virker dog ekstremt."
Anderledes varme vinde blæste der om forsikringssektoren i Europa, og de nåede også til København, hvor TrygVesta blev topscorer i C20 med et plus på 2,6 pct. til kurs 391,5.
De to Mærsk-aktier var lige i hælene på TrygVesta med stigninger på 1,8 pct. og 1,5 pct. til kurserne 34.000 og 35.000 for henholdsvis A- og B-aktien.
Hovedforklaringen var, at Morgan Stanley har løftet anbefalingen af Mærsk til overweight med et kursmål på 40.000 kr., fordi finanshuset mener, at Mærsks 2009-forventninger er for konservative.
Samtidig gentog Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen i koncernmagasinet Mærsk Post, at Maersk Line er blevet mere effektive end konkurrenterne, og at koncernen er på rette vej.
Blandt sidepapirerne steg LifeCycle Phamra 6 pct. til kurs 8,80, da selskabet kunne melde om positive data fra et afsluttet 12 måneders fase 2 klinisk opfølgningsstudie med lægemiddelhåbet LCP-Tacro i stabile levertransplanterede patienter.
Nyhedsbureauet Direkt