Det danske aktiemarked er som ventet åbnet i positivt terræn. Carlsberg sendes ned efter regnskabet for fjerde kvartal, der levede op til forventningerne, hvad angår resultaterne, men skuffede med sin prognose for udviklingen i 2012.
"2012-forventningerne er til den svage side," lyder det fra analytiker i Sydbank Morten Imsgard.
For det justerede resultat venter Carlsberg et "svagt stigende resultat" i forhold til 2011's 5149 mio. kr. Her venter analytikerne, bedømt ud fra dataindsamlingen forud for regnskabet, 5745 mio. kr., en vækst på 11,6 pct.
Morten Imsgard vurderer, at det forhold understreger, at man fra selskabets side venter de svære markedsvilkår vil fortsætte og med råvareprismodvind, som Heineken tidligere har vurderet.
"Der bliver meget at slås med i 2012, men der er absolut muligheder for Carlsberg. Det er ikke lutter mørke skyer, men det bliver ikke noget nemt år," vurderer Sydbank-analytikeren.
Carlsberg-aktien falder knap 2 pct. og ligger i kurs 420,5 efter et kvarters handel.
Vestas i front
Det samlede C20-indeks stiger 0,6 pct., ført an af Vestas, der stiger cirka 2 pct. til kurs 56,2 uden selskabsspecifikke nyheder.
De to Mærsk-aktier ligger med stigninger på omkring 1,5 pct., efter at de asiatiske rederier er steget pænt på fredagens nyhed om, at netop Mærsk trækker kapacitet ud af den vigtige Asien-Europa-handel.
Mærsk får desuden støtte fra et løftet kursmål hos Citi, hvor analytikerne hæver kursmålet på B-aktien til 48.500 kr. fra 41.404 kr.
TDC falder en smule til kurs 43,4. Aktien vil fortsat være under kursmæssigt pres selvom aktien fundamentalt er billig, lyder vurderingen fra Økonomisk Ugebrev.
"Nu ligger der 44 pct. af TDC's aktiekapital hos kapitalfondene, og andre syv pct. hos Morgan Stanley, og begge parter lurer angiveligt på, hvornår de kan komme af med deres aktier. Forventningen er, at det i lang tid frem vil lægge et pres på TDC-aktien, også selvom værdiansættelsen ud fra en fundamental vurdering er attraktiv," skriver ugebrevet.
/Ritzau Finans/