Der er udsigt til en rolig åbning på det danske aktiemarked onsdag, hvor der formegentlig især vil være fokus på periodemeddelelser fra Carlsberg og Lundbeck.
Siden dansk børslukketid tirsdag er det amerikanske aktiemarked steget en anelse, men onsdag morgen bakker futures igen. Imidlertid ligger den tyske DAX-future fra morgenstund i et lille plus, og samlet kan det pege i retning af en nogenlunde flad udvikling i det toneangivende C20 Cap-indeks. Tirsdag var der positive takter over det meste af linjen, hvor det danske eliteindeks lukkede 1,3 pct. højere i 1010,56 anført af en rigtig stor stigning til Pandora.
- Onsdag er endnu en dag uden de store nøgletal eller begivenheder til at udstikke retningen, og det bliver derfor igen regnskaberne, som vil være i fokus. Den positive stemning fra USA er fortsat i Kina og Japan i nat, skriver seniorstrateg i Nordea Tine Choi i en kommentar.
Hun venter, at aktiekurserne vil stige, hvis ellers periodemeddelelserne igen overrasker positivt. Og det er der noget, der kan tyde på.
LUNDBECK OVERRASKER POSITIVT
Lundbeck leverede bedre end ventet i markedet i første kvartal, viser en meddelelse fra medicinalselskabet.
Lundbeck omsatte i januar, februar og marts for 3770 mio. kr. mod ventet 3694 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates. Det blev omsat til et driftsresultat (EBIT) på 483 mio. kr. mod ventet 283 mio. kr. blandt analytikerne og et underskud på 32 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.
Valutaeffekter primært fra Venezuela mindsker dog fremgangen på bundlinjen. Det alene koster 125 mio. kr.
Lundbeck-aktien steg med 1,7 pct. til 235,60 kr. i tirsdagens handel.
CARLSBERG I VALUTAMODVIND
Også Carlsberg er fra morgenstunden kommet med en meddelelse over udviklingen i årets første tre måneder. Der er som noget nyt stort set ingen tal, men bryggeriet oplyser, at det havde en organisk vækst på 2 pct. i kvartalet, mens modvind på valutasiden betød, at omsætningen faldt med 3 pct. til 13 mia. kr.
Carlsberg fastholder i forbindelse med periodemeddelelsen for første kvartal sine finansielle forventninger til helåret.
Dermed venter Carlsberg for 2016 fortsat en organisk vækst i resultat af primær drift på et lavt etcifret procenttal. Desuden ventes der stadig et fald i den finansielle gearing.
Carlsberg-aktien faldt i tirsdagens handel med 0,3 pct. til 638,00 kr.
GENMAB KOM MED REGNSKAB EFTER BØRSLUK
Genmab fremlagde sit regnskab for første kvartal efter børslukketid tirsdag. Det viste, at salget af kræftmidlet Darzalex gav et markant løft til omsætningen.
Til gengæld steg driftsomkostningerne med 44 mio. kr. til 154 mio. kr. fra 110 mio. i første kvartal 2015. Det skyldes yderligere investeringer i produktporteføljen. Driftsindtægterne faldt samtidig voldsomt til 16 mio. kr. i første kvartal 2016 fra 173 mio. kr. i første kvartal 2015.
Genmab-aktien steg med 1,1 pct. til 998,00 kr. forud for regnskabet i tirsdagens handel.
PANDORA I FOKUS - IGEN
Pandora kan efter et stærkt regnskab tirsdag onsdag igen komme i fokus, idet finanshuset JPMorgan ifølge Bloomberg har hævet kursmålet med 70 kr. til 1200 kr. oven på smykkeselskabets tal for første kvartal. Anbefaling lyder fortsat på "overvægt".
Investorerne kvitterede tirsdag for regnskabet ved at sende Pandora-aktien til vejrs med 11,2 pct. til lukkekursrekorden 948,50 kr.
Topdanmark, der tirsdag steg 0,1 pct. til 172,80 kr., har fået løftet kursmålet hos Mediobanca til 192 kr. fra 183 kr. med en gentaget "neutral"-anbefaling ifølge Bloomberg.
TDC, som løftedes med 0,7 pct. til 34,35 kr. tirsdag, har fået løftet kursmålet hos storbanken UBS til 44 kr. fra 41 kr. Anbefalingen er fortsat ”køb” ifølge Bloomberg.
SVÆRM AF MINDRE REGNSKABER
Alm. Brand er fra morgenstunden aktuel med sit regnskab for første kvartal, hvor forsikringsdelen af virksomheden formentlig vil være hjulpet af en mild vinter. Aktien steg 0,6 pct. til 47,60 kr. tirsdag.
MT Højgaard kommer med tal for udviklingen i årets første tre måneder, hvilket kan påvirke de to ejere, Højgaard Holding, der steg med 1,7 pct. til 353,00 kr., og Monberg & Thorsen, som steg med 0,9 pct. til 348,00 kr. tirsdag.
Sparekassen Sjælland kommer i løbet af onsdag med regnskab for første kvartal. I samme sektor er der også tal fra Lollands Bank og Danske Andelskassers Bank.
Også Prime Office er aktuel med sit regnskab for første kvartal. Det samme er Copenhagen Network.
Desuden offentliggør Københavns Lufthavne statistik over trafikken i april.
/ritzau/FINANS