Risikotørsten er fortsat slukket, mens geopolitisk uro ulmer og investorerne parkerer deres kapital i sikre havne såsom guld, japanske yen og obligationer i stedet for aktier.
De globale aktiemarkeder lider hen over påsken, men C20-indekset holder sig overvejende grønt. Sidste hverdag inden påsken åbner C20-indekset 0,2 pct. højere i 1087,50 - det er dermed rekordniveau, hvis det holder dagen ud.
Carlsberg lægger sig i toppen af C20, muligvis fordi aktien har fået opgraderet sin anbefaling hos den britiske finanskæmpe HSBC til "hold" fra "reducer", og i samme ombæring øges kursmålet til 670 kr. fra 560 kr.
Ølaktien åbner onsdag 0,9 pct. højere til 660,50 kr.
Pandora har omvendt fået sænket sit kursmål 1150 fra 1100 hos norske ABG. Anbefalingen "køb" gentages. Smykkeaktien åbner onsdag alligevel med en stigning på 0,5 pct. til 745 kr.
NYT I LUFTRUMMET
SAS, hvis aktie onsdag åbner 0,9 pct. højere i 11,20 kr., er muligvis på vej med nye ruter til Iran, Indien og USA's østkyst. Det fortæller salgschef Eivind Roland ifølge branchemediet Check-in.dk.
Ved middagstid fremlægger Københavns Lufthavne passagertal for marts. Måneden før havde Københavns Lufthavne en fremgang i passagertallet på 1,9 pct. til 1,98 mio. passagerer. Aktien i lufthavnen åbner onsdag 0,4 pct. højere i 6075 kr.
Status for de amerikanske olielagre i sidste uge offentliggøres også kort inden dansk børslukketid, og udsving i olieprisen kan nå at påvirke Mærsk-aktierne, inden investorerne går på påskeferie.
A.P. Møller Mærsks B-aktie åbner onsdag 0,08 pct. højere i 11.920 kr.
/ritzau/FINANS