De danske aktier vendte to dages nedtur og lukkede dagen med positivt fortegn efter overraskende gode jobtal fra USA tikkede ind. Carlsberg gjorde flot comeback, og også Vestas tumlede fra minus til plus.
17 ud af 20 aktier lukkede i plus og samlet steg det ledende danske indeks med 0,49 pct. til indeks 438,57.
Den positive stemning spredte sig efter nye tal fra det amerikanske arbejdsmarked viste en langt bedre udvikling end ventet.
Status fra den private sektors jobskabelse i form af den såkaldte ADP-rapport, viste, at der i juni blev skabt 157.000 nye job mod ventet 70.000.
Det er samtidig en markant stigning fra måneden før, hvor der blev skabt 38.000 nye job i den private sektor.
Carlsberg er tilbage
Trods fortsatte rygter om en russisk stramning af alkohollovgivningen steg ikke mindst Carlsberg pænt i dagens handel.
Den russiske Duma har foreløbig godkendt den lovgivning, der skal regulere natligt salg af drikkevarer, som indeholder mere end 0,5 pct. alkohol, og der spekuleres i et generelt forbud mod salg af alkohol i kiosker.
Danske Bank mener, at det kan svække Carlsbergs samlede omsætning med 3 pct., mens driftsindtjeningen (EBIT) kan falde 5 pct.
Banken er dog fortsat positiv på aktien, og mener at investorerne kan drage fordel af den nuværende usikkerhed.
Bryggeri-aktien lukkede 1,1 pct. oppe i kurs 551 efter et fald onsdag på 4,4 pct.
Vestas i last minute plus
Også Chr. Hansen gjorde fint comeback i dagens handel og lukkede 0,51 pct. højere i kurs 117,60 efter onsdagens kursfald på 2,4 pct. og regnskabet for tredje kvartal.
Også Vestas nåede lige akkurat at ende dagen i plus. Efter at have været farvet rød det meste af dagen lukkede aktien 0,39 pct. oppe i kurs 128.
Den amerikanske storbank JPMorgan sænkede tidligere sit kursmål på den danske vindaktie fra 150 kr. til 140 kr. per aktie, og australske Macquarie har sænket sit kursmål til 110 kr. fra 145 kr.
Samtidig kom det torsdag frem, at Kina overvejer at holde igen med den planlagte støtte til syv nye strategiske industrier, heriblandt vindenergi. Dermed er Vestas' kinesiske satsning i fare.
Omtumlet dag for Cimber
Flyselskabet Cimber Sterling havde en yoyo-dag på børsen og vekslede mellem plus og minus.
Aktien endte 3 pct. nede i kurs 1,90, efter at have svinget mellem en pris på 2,02 kr. og 1,69 kr.
Det voldsomt pressede flyselskab fremlagde et ventet underskud på driften, EBIT, på 20 til 60 mio. kr. næste år.
Derfor har selskabet indgået en aftale med den ukrainske milliardær Igor Kolokoysky, der er klar til at overtage 70 pct.
Til gengæld skal Kolokoyskys selskab Mansvell Enterprises poste 156 mio. kr. i Cimber og redde selskabet.
Aftalen er betinget af aktionærernes ja til en kapitalforhøjelse og der er indkaldt til generalforsamling i slutningen af juli.