Mens det øvrige Norden og store dele af Europa oplever stigninger, handler de danske aktier under stregen. Specielt Carlsberg trækker ned i det samlede billede, selvom bryggeriets regnskab var bedre end markedskonsensus.
C20-indekset ligger ved 12.45-tiden til et fald på 0,2 pct. i niveau 429,64 efter en formiddag, hvor hovedparten af de store selskaber har holdt sig inden for et snævert spænd.
Carlsberg tynger i det samlede regnskab, da investorerne sender bryggeriaktien ned med 4,5 pct. til kurs 568,5.
"Carlsberg er kommet med et regnskab, der var bedre end konsensusforventningerne i markedet, men det har ikke slået de mest optimistiske estimater. Kvartalsregnskabet var flot, men forventningerne var skruet meget højt op," siger Jesper Bamberger, rådgiver hos Nordea, til nyhedsbureauet Direkt.
Nogle investorer har ifølge Jesper Bamberger hæftet sig ved, at Carlsberg har tabt markedsandele i Rusland, om end det er minimalt. Umiddelbart ser det ifølge rådgiveren desuden ud til, at årsagen er, at Carlsberg har hævet priserne lidt.
"Konklusionen er, at forventningerne til regnskabet var meget høje, og at den opjustering, de kommer med, måske kan virke konservativ. Fundamentalt er Carlsberg et rigtigt stærkt selskab," lyder vurderingen slutteligt fra Jesper Bamberger.
Efter en sur mandag, hvor bankerne havde det lidt svært, kommer finansaktierne onsdag godt igen, herunder Danske Bank og Nordea, der stiger 1,8 og 0,9 pct. til kurs 149 og 58,2.
FLSmidth, der mandag meldte om en ordre på et knuseanlæg for jernmalm, ligger til fremgang på 2,2 pct. i kurs 425,1.
"Råvarepriserne er tirsdag suset op, hvilket er med til at trække en aktie som FLSmidth op i toppen af C20-indekset," siger Jesper Bamberger, der noterer sig, at råvareselskaberne generelt klarer sig godt i det europæiske STOXX 600-indeks.
Blandt sidepapirerne stiger Bavarian Nordic 4,3 pct. til kurs 230,0 efter selskabets regnskab for tredje kvartal, hvor det vanen tro ikke var selve tallene, der havde størst fokus.
Bavarian fortæller om fremskredne diskussioner med mulige partnere om fase III-udvikling og kommercialisering af lægemiddelkandidaten Prostvac, hvilket ifølge Jesper Bamberger er positivt og den allervigtigste ting i selskabets regnskab.
Nyhedsbureauet Direkt