Novo Nordisk er torsdag middag en klods om benet om det danske aktiemarked. Stigninger i resten af Europa går de danske investorers næse forbi i hvert fald målt på C20-indekset.
Det danske eliteindeks ligger 0,1 pct. lavere end onsdag i 379,67, mens eksempelvis det tyske marked stiger 1,3 pct.
"Det er virkelig stille og roligt. Markedet er ved at have lullet sig i julestemning. Men det betyder også, at vi nogle gange kan se nogle større udsving i enkeltaktier, fordi der ikke er så meget volumen i markedet, og der derfor ikke skal så meget til at flytte tingene," siger handler i Jyske Bank Kristian Junker til Ritzau Finans.
I toppen fører A.P. Møller - Mærsk, FLSmidth og NKT an med stigninger på mere end 1,5 pct. Der er dog ifølge Kristian Junker ikke deciderede nyheder ude, som kan forklare interessen.
Samme manglende forklaring gælder faldet i Novo Nordisk på 0,9 pct. til kurs 643,5. Medicinalkoncernen har som ventet ansøgt de japanske myndigheder om markedsføringstilladelse til sin langtidsvirkende insulinanalog Degludec.
Mens julemarkedet har tag i København, fortsætter Carlsbergs kinesiske bryggeri Chongqings sin nedtursspiral. Chongqing faldt torsdag igen med de maksimalt tilladte 10 pct. på børsen i Kina, hvilket var tiende gang på 11 handelsdage, at den grænse blev nået.
Nedturen skyldes, at en hepatitis B-vaccine, bryggeriet var i gang med at udvikle, har vist sig værdiløs.
Det har kostet et kursfald i Chongqing Brewery på 65 pct. på to uger og betyder, at værdien af Carlsbergs aktiepost er faldet fra 10,5 mia. kr. til 3,7 mia. kr.
Alligevel er det ikke helt tydeligt, at Carlsberg er berørt af Chongqings nedtur. Carlsberg stiger 0,5 pct. til kurs 393,7, og er i perioden, hvor den kinesiske bryggeriaktie har været på hælene, faldet knap 5 pct., mens C20-indekset er bakket omkring 1,5 pct.
"På et tidspunkt kan det godt være, at det begynder at fylde noget, men jeg tror ikke, at det er noget, som markedet lægger så meget vægt på, fordi det er medicinaldelen, der trækker det, mens det er bryggeridelen, der er den vigtige for Carlsberg," siger Kristian Junker.
Blandt sidepapirerne stiger TK Development med 4 pct. til kurs 13. Ejendomsudviklingselskabet har i de første ni måneder af regnskabsåret 2011/12 haft et overskud efter skat på 44,3 mio. kr.
Samtidig fastholder TK Development en forventning om et samlet overskud efter skat i omegnen af 100 mio. kr. for regnskabsåret, som slutter 31. januar.
Veloxis Pharmaceuticals stiger 27,4 pct. til 0,93 kr. Selskabet har udlicenseret de amerikanske markedsføringsrettigheder for produktet Fenoglide til firmaet Santarus. Desuden har Veloxis indgået forlig i en patentretssag i USA.
Samtidig har analytikerne i Handelsbanken indledt dækning af Veloxis-aktien med anbefalingen "Køb" og kursmålet 2,5 kr.
/Ritzau Finans/