ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: C20 tilbage i plus efter otte dages fald

I takt med, at det europæiske marked har fundet rytmen, er stigningerne på fondsbørsen i København taget yderligere til i styrke.

Fremgangen er bredt funderet, og helt i top har olie- og rederikoncernen A.P. Møller-Mærsk har fået følgeskab af Carlsberg, som de mest stigende aktier.

C20-indekset, der er faldet de foregående otte børsdage i træk, ligger ved 12.15-tiden 1 pct. højere i niveau 282,52 efter kursfremgang til 18 ud af eliteindeksets 20 selskaber.

Bedst går det Carlsberg, som stiger 2,5 pct. til kurs 327,5, og A.P. Møller - Mærsk A, der stiger 2,4 pct. til kurs 29.400 efterfulgt af plusser i Danske Bank og FLSmidth på 2,4 og 2,2 pct. Sidstnævnte handles til kurserne 87,25 og 183,0.

Ingen udvidelse i Irland

National Irish Bank, der ejes af Danske Bank, vil ikke gennemføre anden del af sine udvidelsesplaner. Det skriver Bloomberg med henvisning til avisen Irish Independent.

Banken havde igangsat en udvidelse af filialnetværket, men anden halvdel af det 20 mio. euro, godt 150 mio. kr., store projekt er nu stoppet på grund af 'den økonomiske krises intensitet'.

Nordea ligger samtidig til en fremgang på 1,2 pct. i kurs 40,80, og Sydbank stiger med 0,8 pct. til kurs 120,25.

De amerikanske banker steg mandag kraftigt, og finans er da også den sektor, som tirsdag trækker mest op i resten af Europa.

Vestas falder

Kun Vestas, der har klaret sig pænt på det seneste, og Coloplast falder en anelse. Vindmølleproducenten ligger nede med 0,5 pct. i kurs 369 og Coloplast 0,4 pct. lavere i kurs 364,5, uden at der er noget decideret nyt om selskaberne.

Blandt aktierne uden for C20 falder H+H International 8,5 pct. til kurs 280, dog under en ret beskeden omsætning.

H+H International må konstatere, at selskabet i 2009 med stor sandsynlighed vil få et større underskud end det hidtil ventede underskud på 100 mio. kr. før skat.

Det som følge af den fortsat vigende indtjening har H+H's bestyrelse besluttet at igangsætte en proces for at styrkelse af kapitalgrundlaget.

"Både salgsvolumen og salgspriser har været lavere i samtlige geografiske markeder end tidligere forventet for første halvår 2009, og der er ingen tegn på, at markederne vil forbedres i andet halvår 2009," skriver H+H International.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis