Efter en hel dag med minus som fortegn for C20 Caps udvikling, nåede det toneangivende danske aktieindeks i mål med den spinkleste af spinkle stigninger.
0,01 pct. steg indekset i forhold til fredagens lukkeniveau, så C20 Caps indeksværdi nu er på 791,12.
Ugen startede ellers med stor nervøsitet på aktiemarkederne efter et svagt vækstsignal fra Japan, og en overgang faldt C20 Cap med mere end 1 pct., men som dagen skred frem, besindede investorerne sig.
Det japanske bruttonationalprodukt skrumpede i tredje kvartal med 1,6 pct., mens markedet havde forudset en fremgang på 2,2 pct. ifølge Bloomberg News. Det er andet kvartal på stribe, at Japan oplever negativ vækst, hvilket er definitionen på økonomisk recession.
- De skuffende tal har sat sine spor i markedet. Det var en markant skuffelse og ret overraskende, så det har skabt lidt usikkerhed i Europa, fortalte afdelingschef Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans i løbet af formiddagen.
Ud på eftermiddagen blev aktiehumøret dog løftet i Europa, ikke mindst takket være kommentarer fra Mario Draghi, chefen for Den Europæiske Centralbank. I en tale til Europaparlamentet gentog centralbankchefen, at ECB er klar med ukonventionelle tiltag, herunder opkøb af statsobligationer, for at understøtte eurozonen.
Topscorerne i det danske C20-indeks blev Pandora og Carlsberg, som steg henholdsvis 0,9 og 0,7 pct.
TDC endte desuden dagen 0,6 pct. højere i 46,82. TDC-aktien blev hjulpet af sine defensive kvaliteter, vurderer Ole Kjær Jensen.
Vestas kunne glæde sig over at have fået en bestilling på 200 megawatt (MW) fra USA i ordrebogen, hvilket betyder, at vindmøllekoncernen er tæt på at passere 5000 MW i ordrer i år. Desuden omfatter bestillingen en tiårig servicekontrakt.
Ordren blev mødt med ros fra blandt andet Jyske Bank, men vindmølleaktien endte alligevel mandagen med et kursfald på 0,1 pct. til 229,40 kr.
A.P. Møller - Mærsk havde det ligeledes svært. Selskabet, hvis rederi er følsomt over for konjunkturerne, herunder den igen faldende oliepris, faldt med 0,7 pct. til kurs 12.340 målt på B-aktien.
Uden for C20 Cap-indekset var der fremdrift til ALK-Abelló oven på fredagens kvartalsregnskab. Selve regnskabet var pænt, men udløste et kursfald på 2 pct. på selve dagen. Mandag var aktien til gengæld genstand for flere anbefalinger fra børshuse, som ændrede stemningen omkring aktien.
Danske Bank og Handelsbanken løftede begge deres anbefalinger af allergiaktien til "køb", omend førstnævnte skruede ned for sit kursmål for aktien, hvilket også Nordea gjorde. Ikke desto mindre steg ALK-aktien 5,9 pct. til 688 kr.
Rockwool-aktien faldt med 0,9 pct. til 811 kr. Nordea har trimmet sit kursmål, så det nu lyder på 900 kr. mod tidligere 930 kr. Anbefalingen er stadig "hold" for isoleringsselskabet, der afleverer kvartalsregnskab torsdag.
Gyldendal har opjusteret sine forventninger til 2014 i sin periodemeddelelse mandag morgen. Forlaget regner nu med at forbedre sit overskud i forhold til 2013. Gyldendals B-aktie steg 3,7 pct. til 395 kr.
En opjustering blev det også til fra Jensen & Møller Invest, der nu regner med at tjene 6,5 mio. kr. i 2014 mod tidligere 5 mio. kr. Aktien blev dog ikke handlet.
Zealand Pharma endte desuden uændret i 69 kr. efter at have startet et fase 1-forsøg med et nyt muligt diabetesmiddel, ZP4207.
/ritzau/FINANS