Positive kinesiske nøgletal og udsigten til forsøg på at afværge angreb på Syrien gennem nye diplomatiske tiltag skabte fundamentet for en fortræffelig tirsdag på det danske aktiemarked, der lukkede i rekord for det toneangivende C20 Cap-indeks efter jævn stigning dagen i gennem.
Eliteindekset sluttede i 624,57 svarende til en stigning på 1,9 i forhold til lukkeniveauet mandag i klar distance til seneste lukkerekord på 618,39 fra 19. august.
"Syrien har lagt en dæmper på markedet i den seneste tid, så muligheden for en diplomatisk løsning løsner op sammen med de gode nøgletal fra Kina og Japan," noterer afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen.
Alle C20-indeksets aktier sluttede med stigning med William Demant, Pandora og Vestas på sejrsskamlen efter en tæt dyst mellem de tre om de endelige topplaceringer.
Vindmølleaktien Vestas steg 4,5 pct. til 123,60 kr. Vestas overvejer at købe en nabogrund ved sit testcenter på Isle of Wight syd for Englands kyst.
Det bekræfter selskabet over for Ritzau Finans efter meldinger i lokale medier. Men mest af alt begrundes kursstigningen med et marked, der gavner de konjunkturfølsomme og volatile aktier.
Willian Demant-aktien steg 4,1 pct. til 499 kr. Nordea har løftet anbefalingen af William Demant-aktien til "køb" fra "hold" og kursmålet er løftet til 560 fra 500.
"Høreapparatsproducenten er den langsigtede vinder i industrien," mener Nordeas analytikere ifølge et notet.
Og i toppen steg Pandora-aktien 4,9 pct. til 222,30 kr. - sandsynligvis på grund af fraværet af et frygtet større aktiesalg fra storaktionæren, Prometheus, der styrkede aktien.
"Storaktionæren Prometheus Invest undlader at sælge akter i det vindue, der lukker i dag. Det har givet kursstigning på 10 pct. over de seneste dage, og vi ved, at der ikke kommer større aktiesalg, før vinduet åbner igen den 11. november efter Q3-regnskabet," konstaterer Ole Kjær Jensen.
Han peger desuden på finansaktierne som en sektor, der er styrket af stemningsskiftet i dagens aktiehandel i Europa. I Danmark gav det sig udslag i en kursstigning til Danske Bank på 2,9 pct. til 119,30 kr. og en stigning i Nordea-aktien på 2,0 pct. til 69,25 kr. Jyske Bank-aktien steg 1,5 pct. til 271,50 kr.
Derudover var der torsdag egentligt selskabsnyt om Carlsberg, der fik anbefalingen "undervægt og kursmålet 504 hos den britiske storbank HSBC, der indledte dækning af Carlsberg. HSBC peger på Carlsbergs eksponering mod de europæiske markeder, inklusive Østeuropa, hvor omkring 80 pct. af Carlsbergs øl bliver solgt. Det europæiske marked defineres som et modent marked, og ifølge HSBC er udsigterne til toplinjevækst for Carlsberg sløje.
I øvrigt har de kinesiske børsmyndigheder (SASAC) Ifølge Bloomberg News godkendt Carlsbergs opkøb af yderligere aktier i kinesiske Chongqing Brewery.
Bryggeriaktien steg 2,2 pct. til 566 kr.
Nykredit Markets løftede anbefalingen for aktien i Chr. Hansen til "outperform" fra tidligere "neutral". Kursmålet er hævet med 20 kr. til 210 kr. Chr. Hansens aktie sluttede dagen med en kursstigning på 0,9 pct. til 193,50 kr.
DSV fulgte dagen igennem sit helt eget rekordspor og sluttede med en stigning på 2,2 pct. til 157,90 kr. Dermed overhalede transportaktien sin ugegamle lukkekursrekord på 153,5.
Biotekselskabet Genmabs partner Janssen Biotech vil snart sætte gang i et nyt fase 2-studie med de to selskabers fælles middel, Daratumumab, til behandling af kræft i knoglemarven (myelomatose). Nyheden var ikke uventet, men kursen steg alligevel 6,7 pct. til 181,60 kr.
Også uden for eliteindekset steg SAS-aktien 3,9 pct. til 16,20 kr. - fortsat noget overraskende for analytikerkorpset, der har et markant lavere kursmål for aktien. Både gennemsnitligt og set i forhold til de individuelle kursmål. Aktien er steget eksplosivt siden den 30. august, hvor den lukkede i et niveau på 10,70 kr.
Danske Bank har fået troen tilbage på IC Companys-aktien og løfter sin anbefaling til "køb" fra tidligere "hold". Samtidig øges kursmålet for aktien til 200 kr. fra 135 kr. Aktien steg 2,1 pct. til 171 kr.
Diba Banks bestyrelse har sat gang i en formel salgsproces, og banken modtager i løbet af ganske få dage indikative bud fra de interesserede købere. Det oplyser anonyme kilder til Finanswatch. Den sydsjællandske bankaktie steg eksplosive 27,3 pct. til 49 kr. Banken oplyste selv, at den overvejer sine strategiske muligheder.
/ritzau/FINANS