En klar positiv åbning præger mandag aktiebørserne i Europa, da markedet med Lawrence Summers trækning af sit kandidatur som ny Fed-chef i USA har styrket forhåbningerne om, at pengepolitikken i USA vil fortsætte med at være lempelig - trods en mulig forestående nedtrapning af centralbankens månedlige obligationsopkøb.
Herhjemme er C20 Cap-indekset på rekordjagt - målt på slutniveau - med en stigning efter 30 minutters handel på 0,7 pct. til 626,4. Den seneste slutniveau-rekord er fra tirsdag i sidste uge, da det sluttede i 624,57, mens det intra-dag torsdag var oppe at røre 627,22.
"Den positive stemning skyldes meldingen, at den tidligere amerikanske finansminister, Lawrence Summer, ikke vil stille op som chef for den amerikanske centralbank Fed. Markedet spekulerer derfor over, at Fed’s nr. 2, Janet Yellen, vil overtage posten efter Bernanke. Yellen er kendt for en mere lempelig pengepolitik," skriver Sydbank i en kommentar.
Danske Bank-aktien faldt umiddelbart - men rettede sig hurtigt igen - efter at banken leverede en bombe af en nyhed med meddelelse om, at bankens direktør Eivind Kolding fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning og afløses af Thomas F. Borgen.
"Bestyrelsen skal for god ordens skyld understrege, at ledelsesændringen ikke er begrundet i bankens økonomiske udvikling. Bankens resultatforventninger til indeværende regnskabsår er således uændrede," skriver Danske Bank, som begrunder skiftet med ønsket om at få en administrerende direktør med "dybere bankkompetencer".
Danske Bank-aktien stiger 1,6 pct. til 118,3 kr., efter at aktien umiddelbart var nede i negativt terræn og rundede 114,3.
Novo Nordisk stiger desuden 1,5 pct. til 942,5 kr., efter at britiske Barclays har hævet anbefalingen af medicinalaktien til "overvægt" fra "undervægt" og kursmålet fra 905 til 1000 kr.
Uden for C20 stiger Genmab 6,9 pct. til 197 kr., efter at selskabets middel Arzerra har fået såkaldt ”breakthorugh”-status af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, for godkendelsesproceduren for midlet mod tidligere ubehandlet kronisk lymfatisk leukæmi i kombination med Chlorambucil.
Aktieugebrevet ser mulighed for yderligere stigninger i aktien i DFDS, efter at A. P. Møller - Mærsk i forrige uge solgte sin beholdning af DFDS-aktier. Mærsks udsalg øger likviditeten i aktien og vil tiltrække investorer til, vurderer Aktieugebrevet, der ser mulighed for, at aktien på mellemlang sigt kan stige til ca. 440 kr. Aktien stiger mandag 0,7 pct. til 412 kr. og er siden nyheden om, at Mærsk ville sælge, steget fra 371 kr.
Zealand Pharma har fået sænket sit kursmål af en stribe banker efter nyheden om, at selskabets franske partner, Sanofi, har valgt at trække registreringsansøgningen til GLP-1-midlet Lyxumia, der skulle konkurrere med Novo Nordisks Victoza, i USA.
Blandt andet sænker Handelsbanken sænker sit kursmål sit 69 kr. fra tidligere 79 kr. Anbefalingen er fortsat ”akkumuler”. Zealand Pharma-aktien stiger 3,1 pct. til 67 kr. Aktien er dog faldet fra 78 kr. siden torsdag, da Sanofi trak ansøgningen på Lyxumia.
SAS stiger 5,6 pct. til 17,1 kr., efter at kreditvurderingsbureauet Moody’s har hævet udsigterne for sin vurdering af SAS’ gæld. Bureauet har nu positive udsigter for vurderingen mod tidligere stabile, hvilket indikerer, at der snart kan komme en opjustering af kreditkarakteren på selskabet.
Efter syv forgæves forsøg og en usædvanlig dårlig sæsonstart kunne Brøndby IF søndag endelig notere sin første sejr i Superligaen. Hjemme på Brøndby Stadion vandt holdet med 2-1 over OB i en kamp. Brøndby-aktien stiger 5,5 pct. til 2,88 kr. Parkens FCK fik uafgjort 1-1 mod Esbjerg. Parken-aktien er endnu ikke handlet.
/ritzau/FINANS