De danske aktier holdt skindet på næsen på en dag, hvor børserne i både USA og Tyskland ellers er begyndt at sive efter kursfesten i går.
Det toneangivende danske aktieindeks C20 lukkede i et lille plus på 0,4 pct. efter en dag, hvor det igen var Vestas og A. P. Møller-Mærsk, der trak indekset opad.
Det amerikanske budgetforlig har trukket især disse to aktier hårdt op de seneste par dage, og i dag kunne vindmøllefirmaet lægge ekstra 0,6 pct. oveni kursværdien, mens rederigigantens A-aktie steg med 1 pct.
Blandt andet var der gode meldinger for rederikoncernen fra det norske Johan Sverdrup-felt, som Mærsk har en andel i. I morges blev der meldt om endnu en succesfuld boring i feltet.
I top lå dog forsikringskoncernen Tryg med et plus på 1,4 pct. - dog uden selskabsspecifikke nyheder.
I modsætning til i går var der dog også tabere i dagens aktiehandel med de største aktier på Københavns Fondsbørs.
Transportkoncernen DSV fik kappet 0,8 pct. af værdien, mens GN Store Nord måtte tage et tab på 0,7 pct.
Også Carlsberg og FLS lå i rødt territorium.
Dagen bød på ret gode, foreløbige jobtal fra USA, men flere iagttagere vurderer, at markederne først begynder at rykke mere på sig, hvis fredagens mere officielle amerikanske jobtal bekræfter dagens tal.
Novozymes lunede sig også oven på nyheder fra USA - nemlig præsident Obamas besværlige budgetforlig, der forlænger to støtteordninger til andengenerations-biobrændstof i USA frem til udgangen af 2013.
Novozymes steg 1,1 pct. i dagens marked.