Det danske aktiemarked var torsdag blandt de markeder, der klarede sig ringest i Europa, hvilket ikke mindst skyldtes fald i flere af de indekstunge aktier.
Carlsberg var presset af usikkerhed om ølskatterne i Rusland, og Novo Nordisk fortsatte onsdagens nedtur. Desuden tyngede Vestas og Mærsk.
"Det danske marked er lidt mere rødt end resten af Europa, da det herhjemme specielt er de indekstunge aktier, der trækker ned. Vi ser fald i aktier som Mærsk, Novo og Vestas, som er nogle af dem, der tynger meget i indekset," siger chefrådgiver Claus Paaske Larsen fra Nordea til nyhedsbureauet Direkt.
C20-indekset lukkede 2,4 pct. lavere i niveau 328,87, mens faldene var en smule mindre i resten af Europa.
"Dagen har også været præget af, at lukningen i USA onsdag var negativ, og at det amerikanske marked er fortsat ned fra åbningen torsdag. Det er nok et udspil af, at vi har haft en lang periode med fornuftige markeder, og nu vil man lige overveje situationen, hvilket nok er meget naturligt efter en pæn optur," vurderer Paaske Larsen.
Nedturen på aktiemarked blev forstærket torsdag eftermiddag efter offentliggørelsen af et skuffende boligsalg i USA. Blandt de store tabere herhjemme var Carlsberg, der faldt 2,9 pct. til kurs 382 efter skriverier om stigende ølafgifter i Rusland.
"I bund og grund er der ikke så meget nyt i den historie. Vi ved jo godt, at der kommer en afgiftsforhøjelse på øl i Rusland. Spørgsmålet er så bare, hvor stor den bliver. Men indtil videre er der jo sådan set ikke kommet noget forslag frem endnu. Men det er klart, at det her skaber noget usikkerhed omkring vækstmarkedet Rusland, og den usikkerhed skaber lidt panik på aktien," siger chefrådgiveren.
Vestas faldt 3,9 pct. til kurs 355,75, og Novo Nordisk fortsatte med et fald på 2,9 pct. til kurs 314 nedturen fra onsdag, da medicinalgiganten kunne fortælle, at de amerikanske myndigheders formelle tilbagemelding til selskabet omkring diabetes 2-midlet Victoza er blevet udskudt til fjerde kvartal.
"Victoza har i aktiemarkedet været det helt store fokusområde i meget lang tid i relation til stemningen omkring Novo-aktien. Så det er derfor, at den bliver så hårdt ramt af den her udskydelse på et kvartal," fortæller Claus Paaske Larsen.
Blandt sidepapirerne lukkede SAS 4,7 pct. lavere i kurs 3,42, efter at Citigroup har betegnet aktien som overvurderet og risikabel, hvorfor anbefalingen er sænket til sælg fra tidligere hold .
+45 33 300 600
Nyhedsbureauet Direkt