Frygten for et økonomisk tilbageslag og en forværring af gældskrisen havde fra morgenstunden fredag igen et solidt tag i investorerne, der for femte børsdag i træk sendte aktierne i minus.
En positiv åbning i USA tog dog farten af nedturen, der langt fra blev så voldsom, som det på et tidspunkt så ud til.
"Vi har oplevet endnu en dag med høj volatilitet. Vi startede forsigtigt for derefter at falde tilbage på frygt for recession og fulgte dermed tendensen fra USA torsdag," siger Kivon Olesen, aktiehandler hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.
Det amerikanske aktiemarked faldt torsdag tungt, og det tydede længe på yderligere fald fredag. Men humøret vendte, de amerikanske aktier åbnede højere, og Europa fulgte med opad.
C20-indekset lå en overgang til et fald på hele 4,6 pct., men helt så galt gik det ikke. Eliteindekset slap med en noget mere "beskeden" tilbagegang på 1,1 pct. til 348,93, hvilket dog stadig er det laveste niveau siden februar 2010.
Da det så værst ud, lå samtlige C20-aktier lavere, men ved børslukketid var ni aktier kravlet op over stregen. Bedst gik det forsikringskoncernen Tryg, der avancerede yderligere 5,2 pct. til kurs 277,8 efter det onsdagens pæne regnskab. Det samme gjaldt Coloplast, der steg med 2,7 pct. til kurs 788.
Pandora lå ligeledes i toppen af C20 med et plus på 2,5 pct. til kurs 41,44 - dog efter en rigtigt skidt torsdag.
"Jeg er målløs", udtalte en analytiker, da han skulle kommentere kursudviklingen i William Demant, der til trods for et pænt halvårsregnskab, som indeholdt løfter om tilbagekøb af egne aktier, en overgang lå til et kursfald på over 10 pct.
Da markedet lukkede, var William Demant dog faldet med 2,3 pct. til kurs 389,7 efter halvårsregnskabet, der ellers vidende om vundne markedsandele og en stykvækst, der lå mere end 12 pct.point over markedsvæksten. Men driftsindtjeningen skuffede en smule, og det blev straffet i et surt marked.
"Igennem 2012 skal det vise, at lønsomhedsniveauer på 24-25 pct. er inden for rækkevidde, og kan man ikke det, så tror jeg, at investorerne skal ændre deres opfattelse af, hvor industriens lønsomhed vil ligge på den lange bane," siger Morten Imsgard, der vurderer, at det var de bekymringer, som sendte aktien ned, trods et i øvrigt fint halvårsregnskab.
Endnu værre gik det Danske Bank, der lukkede 5,2 pct. lavere i kurs 77,15, og GN Store Nord, der faldt med 4,3 pct. til kurs 33,71.
Ifølge Kivon Olesen fulgte GN Store Nord med ned, da William Demant kom under pres, men i modsætning til branchekollegaen og konkurrenten, rettede GN sig ikke igen.
NKT, Carlsberg, A.P. Møller - Mærsk og FLSmidth var blandt de øvrige store aktier, som endte fredagen i minus.
Ritzau Finans