Det danske aktiemarked følger tirsdag middag med de europæiske aktiemarkeder mod en fælles fremgang, der ligger på 0,6 pct. for det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.
Dagens lille positive nyhed for aktiemarkedet er den spanske forfatningsdomstols blokering af den catalanske folkeafstemning om uafhængighed fra Spanien, mener chefstrateg i PFA, Henrik Henriksen.
- På det geopolitiske område er der er lille smule afspænding, efter at afstemningen i Skotland skabte lidt nervøsitet for, hvad der kunne ske i Catalonien. Men der ser det ud som om, at der ikke kommer en afstemning. Det har været med til at løfte stemningen i Europa, vurderer chefstrategen.
- Altså en opsplitning af Catalonien fra Spanien det ville være virkeligt stort. Det er den rigeste del af Spanien - jeg mener det svarer til 30 pct. af økonomien, uddyber Henrik Henriksen og tilføjer, at der også anes lidt afspænding i forhold til Rusland.
- Der er ikke kommet nye ulykker ud herfra, konstaterer Henrik Henriksen.
C20 Cap-indekset over de danske eliteaktier løftes lidt mindre entusiastisk end de europæiske kolleger til 806,76 tirsdag middag svarende til et plus på 0,1 pct. i forhold til mandagens slutniveau.
De tre tunge aktier i bunden af indekset er Novo, der falder 0,8 pct. til 281,80 kr. og de to Mærsk-aktier, der falder henholdsvis 0,7 pct. til 13.650 kr. og 0,1 pct. til 14.090 kr. for A- og B-aktien. Der er er ikke umiddelbare selskabsspecifikke nyheder bag bevægelserne. Men for Novos vedkommende er der måske tale om en reaktion på den seneste tids pæne fremgang for aktien.
- Det er efter en meget stærk periode. Novo har virkelig været en stærk "performer" i år, konstaterer Henrik Henriksen.
Mandag satte Novo-aktien kursrekord i 284 kr.
I toppen af indekset ligger Nordea, der tager revanche efter mandagens tilbagegang på 1,4 pct. Tirsdag stiger aktien 1,7 pct. til 75,95 kr., mens Danske Bank løftes 0,1 pct. til 159,60 kr. efter et fald på 2,3 pct. mandag.
Carlsberg oplyste mandag til Reuters, at bryggeriets russiske datterselskab, Baltika, har suspenderet ølproduktionen på et bryggeri i Chelyabinsk på grund af lavere efterspørgsel. Bryggeriet, der er et af Baltikas ti russiske bryggerier, har en kapacitet på 4,2 millioner hektoliter pr. år og producerer blandt andet Tuborg samt russiske mærker som Baltika. Carlsberg-aktien faldt mandag, men stiger tirsdag 0,4 pct. til 524 kr.
Lundbecks japanske partner, Otsuka, har hos de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) fået godkendt en to-kammer kanyle til injektion af skizofrenimidlet Abilify Maintena. Lundbeck falder dog 0,2 pct. til 131,20 kr.
Uden for C20 kommer der senere tirsdag regnskab fra tøjselskabet Stylepit, der er i færd med at fusionere med norske Conseptor. Selskabet leverer regnskab for fjerde kvartal af regnskabsåret 2013/2014 og forventer for helåret en omsætning i niveauet 500 mio. kr. samt et EBITDA før særlige poster i den nedre ende af intervallet minus 20-30 mio. kr. Aktien sluttede mandag i 1,22 kr. efter et fald på 3,2 pct., og tirsdag middag fortsætter nedturen med et fald på 1,6 pct. til 1,20 kr.
United International Enterprises falder 0,9 pct., da der fragår et udbytte på 4 dollar (cirka 23,5 kr.) pr. aktie.
/ritzau/FINANS