ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: C20 fik ny luft

De danske aktier i C20-indekset steg 0,9 pct. på en dag, hvor det fortsat er udlandet, der styrer retningen på det hjemlige marked.

De franske banker, og deres mulighed for at kapere en græsk statsbankerot, har været i fokus hele ugen og var det fortsat i dag. Société Générale og Credit Agricole har onsdag begge fået sænket deres kreditvurdering af Moody's, men meldingerne fra Moody's har ikke desto mindre fjernet noget usikkerhed,

Det kan være positivt på lidt længere sigt, vurderer Jyske Bank over for Ritzau Finans.

"Moody's er ude at sige, at selv om Grækenland, Portugal og Irland går ned, så vil det ikke få kapitalmæssige konsekvenser for Société Générale. Spørgsmålet i markedet er i øjeblikket, hvordan det vil påvirke finanssektoren og især franske banker, hvis og når Grækenland går ned," sagde handler i Jyske Bank Michael Lyngsø til Ritzau Finans tidligere på dagen og tilføjede:

"Så hvis Societe Generale kan komme igennem tre landes misligholdelse, så tror jeg et eller andet sted, at bankerne nok skal klare sig. Og gør de det, vil der komme ro på mange brancher. Så jeg tror, at vi vil se en lille smule lettelse i markederne".

Novozymes var blandt de mest stigende aktier, op 2,6 pct. til kurs 740,50 efter at den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley har indledt dækning af aktien med anbefalingen "overvægt".

Uden for C20-indekset tiltrak SAS-aktien sig opmærksomhed takket være præsentationen af ny strategiplan og en ændring af koncernledelsen. Det sendte umiddelbart aktien i plus, men da onsdagen var omme, havde SAS-aktien alligevel tabt 4,7 pct. i kurs 9,15. Den er dykket 50 pct. siden årsskiftet.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis