Det danske toneangivende C20-indeks starter mandag morgen i grønt. Eliteindekset stiger 1,1 pct. til 790,43 efter cirka 15 minutters handel. 19 ud af 20 aktier stiger.
Fredag tog C20-indekset et stort dyk sidst på eftermiddagen efter et ukrainsk overfald på russiske køretøjer på vej ind i det uroplagede land sendte chokbølger gennem markederne.
Panikken gik dog igen lidt i sig selv senere fredag, hvilket blandt andet kunne aflæses i, at de amerikanske aktier igen rettede sig efter dansk lukketid.
"De tyske og danske aktier tog store fald fredag eftermiddag, og det skal de hente hjem mandag - og måske lidt til," siger Jesper Bamberger, der er aktierådgiver i Nordea, til Ritzau Finans
Mandag er der fokus på Carlsberg, der har store markedsandele i Rusland og Ukraine og derfor har været påvirket af krisen mod øst. Endnu længere østpå - i Vietnam - kan Carlsberg nu se frem til skærpet konkurrence, efter at AB Inbev har afsløret planer om at åbne sit første bryggeri i landet i 2015.
Det skriver avisen Nguoi Lao Dong ifølge Bloomberg News.
Samtidig er Carlsberg et af de selskaber, der afleverer regnskab for andet kvartal i denne uge, og det kan meget vel være ramt af vanskelighederne i Østeuropa, vurderer Jyske Bank, der sænker sit kursmål til 575 kr. fra tidligere 625 kr., mens anbefalingen "reducer" fastholdes.
Carlsberg-aktien stiger med 1,4 pct. til 540,50 kr.
Nordea har fået sænket anbefalingen hos den tyske storbank Deutsche Bank, der nu anbefaler "hold" mod tidligere "køb". Nordea-aktien stiger 0,2 pct. til 73,65 kr.
Mandag er desuden sidste dag for investorerne til at positionere sig i Mærsk og Jyske Bank, der begge afleverer regnskab for andet kvartal tirsdag morgen, og det kan skabe aktivitet i to aktier i løbet af dagen.
TDC nedjusteres markant af den tyske bank Berenberg, der sætter kursmålet til 44 kr. fra 53 kr. Anbefalingen lyder fortsat "hold". TDC handler dog 0,9 pct. højere i 48,10 kr.
Mærsks B-aktie åbner med en stigning på 1,5 pct. til 13.500 kr., mens Jyske Bank-aktien starter med et plus på 1,3 pct. til 316,40 kr.
Royal Unibrew, der torsdag aften afleverede et fremragende regnskab for andet kvartal før tid, har mandag fået løftet sit kursmål hos Nordea, der løfter til 1100 kr. fra tidligere 1025 kr., mens anbefalingen fastholdes på "køb".
Unibrew-aktien stiger 2,7 pct. til 982 kr. efter en stigning på 12,1 pct. fredag,
Sent fredag afleverede Tivoli regnskab for andet kvartal. Det viste fremgang på både top- og bundlinje, og forventningerne til hele 2014 blev desuden fastholdt. Tivoli-aktien noterer sig mandag morgen et fald på 0,9 pct. til 3167 kr.
Mandag er eneste højdepunkt på regnskabsscenen fusionsbanken Jutlander Bank, der serverer sine tal for andet kvartal. Mandag åbner aktien i sammenslutningen af Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro uændret i 159 kr.
/ritzau/FINANS