Det danske aktiemarked, målt på eliteaktierne i C20 Cap-indekset, holder lige nøjagtig snuden over nulpunktet i tirsdagens handel og holder dermed fast i mandagens fremgang.
Uroen omkring Krim-halvøen er stadig til stede i markedet, og i Europa ligger de fleste aktiemarkeder til fald, men i Danmark betyder stigninger til blandt andre Danske Bank og Coloplast, at C20 Cap-indekset stiger 0,1 pct. til 735,21.
Underliggende vil der dog fortsat herske en usikkerhed, som kan give hurtige reaktioner, hvis der sker noget afgørende på Krim-halvøen mellem Ukraine og Rusland. Næste punkt på dagsordenen er en tale fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, kl. 12 dansk tid tirsdag omkring situationen.
Lave Zew-tal
Af andre markante impulser på det europæiske marked har rapporten fra det tyske ZEW-institut vist overraskende lave forventninger til fremtiden blandt virksomheder i Europas største økonomi.
Forventningsindekset for marts faldt til 46,6 fra 55,7 i februar. Der var kun ventet et fald til 52,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Rapporten gav anledning til et kortvartigt fald til aktierne, men det blev hurtigt neutraliseret.
Topdanmark topper fortsat det danske indeks med et plus på 1,3 pct. til 155,00 kr., efter at Barclays har løftet sin anbefaling af både Topdanmark og konkurrenten Tryg til "ligevægt" fra tidligere "undervægt". Trygs aktie ligger også pænt til med et plus på 0,8 pct. i 522,50 kr.
Danske Bank, der holder ordinær generalforsamling kl. 14, stiger 1,3 pct. til 144,5 kr., og Coloplast stiger 0,9 pct. til 437,90, hvilket også berettiger til en plads i toppen.
Derimod er William Demant lidt presset, efter at finanshuset Sanford C. Bernstein har sænket kursmålet til 385 kr. fra 410 kr. Anbefalingen er stadig "underperform". William Demant-aktien falder 0,8 pct. til 465,10.
Carlsberg tynget af bekymring
Carlsberg falder endnu mere, blandt andet tynget af bekymringen over udviklingen i Ukraine. Spørgsmålet er især, om der kommer mulige afledte konsekvenser for bryggeriet på det store russiske marked, skriver Berlingske.
Nordeas analytikere har i øvrigt sænket kursmålet for Carlsbergs aktie til 580 kr. fra 625 kr., og aktien dykker 0,9 pct. til 525 kr.
Værst går uroen dog ud over Vestas, der ligger nederst i C20-indekset med et fald på 2 pct. til 193,80 kr.
Blandt sidepapirerne er der fokus på Royal Unibrew, der har besluttet at restrukturere sit finske opkøb, Hartwall. Det betyder omkostninger på 50 mio. kr., så forventningerne nu lyder på et EBITDA-resultat på 965-1015 mio. kr. mod tidligere ventet lidt højere end de 1015 mio. kr., som bryggeriet tjente proforma i 2013. Før fradrag af restruktureringer ventes et EBITDA på 1015-1065 mio. kr. i 2014.
Hos Sydbank er analytiker Morten Imsgard ikke overrasket over restruktureringernes omfang, og det er investorerne tilsyneladende heller ikke. Royal Unibrews aktie sætter sig beskedne 0,2 pct. til 853 kr.
It-selskabet Columbus har desuden afleveret sit årsregnskab, og allerede inden da var aktien handlet op. Kort efter regnskabsaflæggelsen ligger Columbus-aktien 5,3 pct. højere i 4,15 kr. - nogenlunde samme niveau som inden regnskabet.
/ritzau/FINANS