Det danske aktiemarked åbner op omkring uændret fredag, med en lille positiv tendens. Dermed følger markedet udviklingen i Europa. Den forsigtigt positive stemning opstod i USA natten til fredag, da der kom håb om en løsning på USA mest presserende problem, den finanspolitiske afgrund.
Det toneangivende C20-indeks ligger uændret i indeks 497,75. Den generelt let positive tendens bliver på indeksniveau nulstillet af Novo Nordisk, der falder 0,1 pct. til 916 kr.
Vestas tager dog ikke del i festen og fortsætter torsdagens fald. Torsdag faldt aktien 4,5 pct. og fredag morgen dykker den trængte vindmølleproducent med 2,9 pct. til 33,11 kr.
Aktien er presset af, at der ikke er tilstrømmet ordrer som vanligt i slutningen af året. Normalt beretter selskabet om en hel stribe ordrer sidst på året, men i år er det kun blevet til to ordrer på samlet 98 MW. I december 2011 annoncerede Vestas ordrer for 928 MW.
I toppen af C20 stiger Carlsberg med 0,2 pct. til 553 kr. Financial Times har kastet øjnene på det russiske ølmarked, hvor reglerne for annoncering er strammet betydeligt det seneste år. Avisen har været i kontakt med Carlsberg, der har berettet, at erfaringerne fra det norske ølmarked viser, at eksempelvis et forbud mod reklamer faktisk er en positiv ting for de store spillere på markedet.
DSV mister momentum i fredagens handel og dykker med 0,4 pct. til 144,80 kr. Det sker efter fem dages konsekvente stigninger i aktien, der satte fire lukkerekorder i sidste uge.
Uden for C20 falder Brøndby med 0,9 pct. til 11,60 kr. Klubben skal udbetale løn til de ansatte, deriblandt de højtlønnede fodboldspillere. Brøndby er dog hårdt presset finansielt, og der har været tvivl om, hvorvidt man overhovedet vil være i stand til at udbetale løn. Klubben selv har ikke villet kommentere på sagen, men har lovet en meddelelse fredag.
DLH falder 2,6 pct. til 3,8 kr. fra start på trods af, at selskabet fredag morgen har solgt en grund i Brasilien for 60 mio. kr., der skal bruges til afbetaling af gæld.
/ritzau/FINANS