ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Bud efter Carlsberg og FLS

De danske aktier forholder sig fredag middag neutral med en jævn fordeling af plusser og minusser. C20-indekset ligger 0,1 pct. højere i 354,3.

Carlsberg har fået anbefalingen løftet af det fransk finanshus Société Générale, som nu råder sin kunder til 'køb' mod tidligere 'hold'.

Der er også kastet en hundredelap oven i kursmålet, som nu lyder på 500 kr. Det får aktien til at stige 3,9 pct. til 425,50 kr. på trods af, at Handelsbanken samtidig har sænket sin anbefaling til 'reducer' fra 'akkumuler'.

FLSmidth stiger 3,4 pct. til kurs 354,20 og fortsætter dermed de positive takter efter torsdagens flotte regnskab. Nordea har fredag opjusteret anbefalingen af FLS til 'køb' fra tidligere 'hold'.

Den spanske vindmølleproducent Gamesa aflagde sent torsdag regnskab for 2009, og det var skuffende nyt, som Gamesa leverede. Det mener i hvert fald investeringsbanken Goldman Sachs.

Gamesas salgsprognose for 2010 svarer til en omsætning på 2,9-3,2 mia. euro, hvilket er under konsensusforventningerne på omkring 3,5 mia. euro. Også EBIT-prognosen er under de generelle forventninger i markedet.

Meldingen fra Gamesa giver lidt bekymring i relation også til Vestas' udsigter, og den danske vindmølleaktie falder 2,7 pct. til kurs 268,10, hvilket er det laveste niveau siden april 2009.

Århus Elite annoncerede fredag morgen et halvårsunderskud på 10,5 mio. kr. efter skat, og selskabet iværksætter nu en kapitalforhøjelse på 12-16 mio. kr. Aktien stiger 0,3 pct. til kurs 3,77.

Investorportalen Euroinvestor er godt på vej mod at nå sin målsætning for 2009/10 og kan trods et udfordrende annoncemarked konstatere plus på bundlinjen. Aktien stiger 19 pct. til 11,90 kr.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis