ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Bred fremgang i C20

Der er igen fredag noget at glæde sig over for investorerne, som kan konstatere, at det danske aktiemarked for fjerde børsdag i træk sætter kursen mod nord.

Der er ikke nogen entydig tendens i toppen, hvor fremgangene tilfalder både cykliske og ikke-cykliske aktier.

"Det er blandet i toppen med stigninger til aktier med både lav og høj beta-værdi, og det hænger nok sammen med, at vi har et tyndt marked præget af sommerferie," siger analytiker i Fionia Bank Anne Damgaard Hansen til nyhedsbureauet Direkt.

C20-indekset ligger ved 12.30-tiden til en fremgang på 0,7 pct. i niveau 293,83. Danisco er den aktie, som klarer sig relativt bedst, med en stigning på 3,5 pct. til kurs 219,5.

Derefter følger Carlsberg og FLSmidth med fremgange på 2,5 og 2,4 pct. og William Demant, der stiger 1,6 pct. til kurs 279.

Som følge af stor usikkerhed om ikke mindst den amerikanske bioethanolindustri bør investorerne holde sig fra Novozymes og i stedet vende opmærksomheden på Danisco, hvis aktie har en mere indbydende prisfastsættelse, mener Sydbank.

"Det er vores vurdering, at der er betydelig usikkerhed frem mod halvårsregnskabet den 13. august 2009. Vi nedjusterer derfor vores anbefaling på Novozymes fra 'neutral' til 'undervægt' og anbefaler investorer at eksponere sig i Danisco, der er betydeligt mere attraktivt prissat," skriver aktieanalytiker i Sydbank Rune Majlund Dahl, i en analysenote.

Medicinalselskaberne Novo Nordisk og Lundbeck, der er blandt de allermindst cykliske aktier overhovedet, stiger 0,5 og 0,9 pct. til kurserne 293,5 og 106,5, mens Sydbank, Nordea og de to A.P. Møller - Mærsk aktier falder med 0,2-0,9 pct.

Nyhedsbureauet Direkt






Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis