De internationale vinde rammer aktiemarkedet i ansigtet torsdag morgen, hvor der ventes fokus på Carlsberg.
Det trækker op til afgørelse om de russiske ølafgifter. Den russiske regering er tæt på at komme med et forslag til en ny finanslov, og rygter og mediespekulationer vil fortsat vide, at regeringen pønser på at tredoble ølafgifterne.
"Vi kommer til at åbne 0,5-0,75 pct. lavere, og det er klart, at Carlsberg vil komme i fokus," siger chef for skandinaviske aktier i Sydbank, Ole Kjær Jensen, til nyhedsbureauet Direkt.
Bloomberg News citerede onsdag Carlsberg-ejede Baltika Breweries for, at finansministeriet i Moskva skriftligt har informeret bryggeriet om en mulig tredobling af afgiften på en liter øl. Men der er ikke tale om nye oplysninger, siger international pressechef hos Carlsberg, Jens Peter Skaarup, til Direkt.
"Vi er ikke blevet præsenteret for noget som helst endnu. Og det brev, Bloomberg nævner, er af ældre dato. Det korte af det lange er, at alle har hørt om, at finansministeriet sysler med en ide om at hæve afgifterne fra 3 til 9 rubler per liter øl. Men om det er blevet et konkret forslag, ved vi ikke noget om," konstaterer pressechefen.
Kursen på Carlsberg-aktien var onsdag eftermiddag særdeles hoppende, og aktien sluttede 0,8 pct. højere efter en overgang at være handlet så højt som 406.
Blandt de øvrige C20-selskaber ventes opmærksomhed om Novozymes i forbindelse med et analytikermøde hos samarbejdspartneren inden for foderenzymer, hollandske DSM.
Samtidig kan SAS ventes i fokus efter Citigroup har sænket sin anbefaling til sælg .
Endelig vil aktien H+H International givetvis slå krumspring, efter oplysninger i Børsen om, at tyske Xella rent faktisk har afgivet et overtagelsestilbud, men at H+H s bankforbindelse, Danske Bank, foretrækker en rekapitaliseringsløsning, hvor Nordic Capital kommer med 400-500 mio. kr.
Nordic Capital-løsningen udvander umiddelbart de eksisterende aktionærer væsentligt.
Nyhedsbureauet Direkt