Bang & Olufsen skiller sig onsdag positivt ud på det danske aktiemarked, hvor C20-indekset ved middagstid ligger næsten uændret og dermed følger udviklingen i resten af Europa. Tal for det amerikanske boligmarked kan i eftermiddag måske sætte lidt skub i markedet.
Bang & Olufsen stiger 7,3 pct. til kurs 66, efter at selskabet præsenterede en noget bedre indtjening i andet kvartal end ventet. Nettoresultatet lød på 28,1 mio. kr., hvor analytikerne ifølge SME Direkt blot havde ventet 9,8 mio. kr.
"Regnskabet er bedre end ventet på indtjeningskraften, så det må være hovedoverskriften, selvom den måske er skabt på en lille smule billig baggrund, idet B&O får en masse medvind fra aktivering af udviklingsomkostninger i andet kvartal," siger senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen til Direkt.
Uanset dette ser indtjeningskraften ifølge analytikeren dog ud til at være bedre end ventet, og bruttomarginalen ligeså. Den blev forbedret til 42,1 fra 38,0 pct. i andet kvartal 2009/10. Omsætningsudviklingen skuffer derimod analytikerne, herunder Rune Møller fra Jyske Bank.
"Det er bekymrende, at B&O ikke viser en vækst på mere end 5 pct.(i kerneforretningen, red.) i forhold til andet kvartal 2009/10, der er et meget lavt sammenligningsgrundlag. Det bekræfter vores forventning om, at de to nye produkter i 10/11, BeoVision 10-32 og BeoSound 8, ikke har haft en tilstrækkelig omsætningstyngde i produktporteføljen," påpeger aktieanalysechef Rune Møller i et notat.
C20 ligger ved 12.15-tiden 0,2 pct. lavere i niveau 474,30. Nordea topper i indekset med et plus på 1,2 pct. til kurs 66,25, og Carlsberg fortsætter de positive takter fra tirsdag med en stigning på 1 pct. til kurs 566,5. Positive meldinger omkring det russiske marked var tirsdag medvirkende til at løfte aktien med 5 pct.
Novo Nordisk derimod sætter sig 1,3 pct. til kurs 640 efter stigningen på 3,7 pct. tirsdag, da Bank of America - Merrill Lynch fastsatte et kursmål på aktien på 800 kr. Deutsche Bank har onsdag i øvrigt skåret kursmålet for Danske Bank til 166 fra 182. Det indikerer dog fortsat et pænt potentiale i forhold til kursen onsdag middag på 141,3 kr. Aktien er steget 0,6 pct.
Kl. 14.30 offentliggøres tal for påbegyndt boligbyggeri og udviklingen i tildelte byggetilladelser.
Nyhedsbureauet Direkt