Der er ingen bedring for de danske aktier fredag middag, hvor den nu 10 dage lange flugt ud af markedet fortsætter. C20 er nu faldet mere end 20 pct. fra toppen, og er i et bear market.
Volatiliteten i Pandora fortsætter, og aktien er den eneste stigende i C20-indekset.
Det toneangivende C20-indeks falder lidt over middag med 3,9 pct. til indeks 374,52. For 10 dage siden lå indekset 438,05. Slutter dagen i minus er det ikke set værre siden 1992.
"Vi er havnet lige nøjagtig der, hvor vi ikke skulle havne. Svagere vækst, høje indtjeningsforventninger, gældskriserne er uløste, gældskapacitet gør investorerne nervøse og ikke mindst: Hvordan skal man reducere budgetunderskud og samtidig have vækst?," skriver Jyske Bank i sin middagsberetning og fortsætter:
"De seneste dages kursfald er meget bratte og sandsynligvis udtryk for en overreaktion. Samtidig må vi desværre erkende, at usikkerheden er stigende og vækstforventningerne i det mindste skal modereres."
Pandora i top
Selskabsspecifikke nyheder er en mangelvare, men vi de havde været der vil de ikke spille nogen rolle i det generelle udsalg. I bunden af C20 ligger TDC med et fald på 6,7 pct. Til kurs 43,03 mens kolossen Novo Nordisk dykker med 5 pct. Til kurs 569.
Pandora, hvis aktiekurs er blevet slagtet siden den overraskende, voldsomme og dybt skuffende nedjustering tirsdag, stiger som eneste aktie i C20. aktien ligger 1,8 pct. Oppe i kurs 46,23. Aktien startede dagen med et fald til kurs 40.
På positivsiden stiger SAS efter et sæt gode trafiktal. Aktien er oppe med 2,3 pct. Til kurs 9,05. I juli oplevede SAS en stigning i passagertrafikken på 7,7 pct. målt på passagerkilometer (RPK) i juli i forhold til samme periode af 2010.
Luftfartsselskabets sædekapacitet steg med 6,7 pct., hvilket medførte en belægning på 85,6 pct. SAS transporterede 2,14 mio. passager i juli, hvilket var 6,6 pct. flere end i samme periode sidste år.
"Det jeg hæfter mig ved er, at yield- og loadfactor-udviklingen er positiv, og det har den været over et par måneder nu," siger SAS-analytiker hos Nordea, Finn Bjarke Petersen, til Ritzau Finans.
/Ritzau Finans/