Vestas topper stadigvæk listen over de mest handlede aktier hos internetmæglerne med 43.750 handler i februar. Desuden tiltrak biotekaktier sig stor opmærksomhed, oplyser internetmægleren Nordnet i en pressemeddelelse.
Investeringsfeberen om biotekaktier skyldtes positive nyheder fra to biotekselskaber, der prompte sendte dem ind som nummer to og fire på internetmæglernes top 10-liste.
Der er selvfølgelig tale om NeuroSearch og Topotarget, hvis aktiekurser steg med 120 pct. og 69 pct. i februar, hvilket skabte stor handelsaktivitet med henholdsvis 21.015 og 14.282 handler.
Årsagen til biotekfeberen var henholdsvis gode resultater for NeuroSearch i et fase 3 studie med Huntingtons-midlet Huntexil og en partnerskabsaftale for TopoTarget om kræftmidlet Belinostat.
NeuroSearch henviste dermed FLSmidth til tredjepladsen med 19.033 handler. Carlsberg lå på femtepladsen med 14.270 handler efterfulgt af i rækkefølge: Novo Nordisk, Danske Bank, Mærsk B, D/S Norden og DSV.
Nordnets landedirektør i Danmark, Max Gandrup, skriver i pressemeddelelsen, at de private investorer fortsætter med at nettoopkøbe aktier, selvom markedet er præget af stor usikkerhed og nervøsitet.
Nyhedsbureauet Direkt