Bilaktierne blev den mest stigende sektor i Europa tirsdag, da Daimler opjusterede sine forventninger til 2010, og der var rygter om, at Fiat vil opsplitte sin forretning.
På indeksniveau klarede de europæiske aktier sig godt på baggrund af en række regnskaber, som var bedre end ventet. Britiske FTSE 100 lukkede 1,0 pct. højere, mens Tysklands DAX-indeks og franske CAC 40 gik i plus på henholdsvis 1,7 pct. og 1,4 pct.
Det tyske tillidsindeks, ZEW-indekset, viste sig at være bedre end ventet, hvilket var med til at øge købelysten blandt investorerne.
"I april steg ZEW endelig og brød dermed de seneste seks måneders faldende trend," skriver Danske Bank i en kommentar til indekset.
Daimler Mercedes Benz var blandt de selskaber, som overraskede positivt, da det løftede sine forventninger til 2010. Selskabet venter nu et driftsoverskud på 2,5-3,0 mia. euro fra tidligere 1,5 mia. euro. Aktien steg med 7,4 pct.
Udmeldingerne smittede af på de øvrige bilaktier, så Peugeot steg med 4,9 pct., og Porsche gik i et plus på 4,8 pct.
Fiat lukkede 9,0 pct. højere på grund af rygterne om, at selskabet har planer om at udskille bildelen fra koncernen. Opsplitningen kan være på plads inden årets udgang, sagde to personer med kendskab til planen, ifølge Bloomberg News.
SABMiller, der er konkurrent til Carlsberg, lukkede 4,5 pct. højere, idet selskabet præsenterede en positiv, organisk volumenfremgang på 2 pct. i første kvartal, hvor markedet ifølge Bloomberg News havde ventet en tilbagegang på 3,7 pct.
Verdens største operatør af olierigge, Transocean, er noteret på børsen i New York, men havde også første handelsdag på det schweiziske marked. Aktien fik en flot debut med en stigning på 3,2 pct.
"Med selskabets hovedkvarter placeret i Schweiz siden 2008, så vurderer vi, at Transoceans børsnotering på SIX Swiss Exchange er en fortræffelig måde at vække interesse blandt de schweiziske og europæiske investorer," siger Transoceans administrerende direktør, Steven Newman, ifølge Upstreamonline.com.
Nyhedsbureauet Direkt