Igen torsdag er der kontant afregning i aktiekursen til de regnskabsaktuelle C20-selskaber, der inden markedets åbning har aflagt tal for første halvår. Novozymes belønnes af investorerne, mens William Demant Holding sendes i skammekrogen.
Uden for C20-indekset er der også nedadvendt tommel til Solar og ALK-Abelló for deres tal, mens Genmab-investorerne takker for en opjustering.
C20-indekset falder 0,3 pct. til 499,05 efter 25 minutters handel, mens aktierne i resten af Europa ligger stort set uændret med udsving på højst 0,1 pct.
Novozymes skyder til tops med en stigning på 4,2 pct. til kurs 157 efter et resultatmæssigt fint andet kvartal og en justering af forventningerne til hele 2012. Salgsvæksten ses nu på 7-9 pct. i danske kroner mod tidligere 7-11 pct, og i lokal valuta er væksten nedjusteret til 3-5 pct. mod før 3-7 pct.
Til gengæld er der nu relativt set højere forventninger til indtjeningen, idet forventningerne til EBIT-væksten blev løftet til 11-14 pct. fra tidligere 9-12 pct.
På resultatsiden var vaskemiddel-enzymerne den store positive overraskelse, der med en salgsvækst på 20 pct. trak omsætningen godt over analytikernes forventning.
Der var en lille skuffelse inden for fødevareenzymer, mens salget af enzymer til bioethanol levede op til de i forvejen lave forventninger. Sidstnævnte bliver dog ikke uventet varslet som et problemområde på grund af tørkesituationen i USA, der rammer produktionen af bioethanol.
William Demant
William Demant Holding har længe været den gode dreng i klassen, når det kommer til høreapparatbranchen, men regnskabet for første halvår får dumpekarakterer af investorerne. WDH-aktien falder hele 7,6 pct. til 514,50 kr. og er dermed bundprop i C20-indekset.
På trods af en fin omsætningsvækst var der ikke den ventede fremgang i driftsindtjeningen hos WDH, og også på bundlinjen haltede selskabet, der blandt andet står bag Oticon-mærket, efter estimaterne.
Efter skat var overskuddet 603 mio. kr. mod en forventning om 671 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt. Det var især et pres på salgspriserne, som dykkede med 6 pct. i første halvår, der kostede WDH. Høreapparatkoncernen fastholder dog forventningerne til hele 2012.
ALK-Abelló levede ikke op til markedets forventninger i andet kvartal, hvor omsætningen udviklede sig fladt, og driften viste et underskud. Udviklingen er dog som ventet af ALK selv, og ledelsen fastholder forventningerne til 2012. Alligevel sender investorerne aktien ned med 2,4 pct. til 386 kr.
Solar får også en vrissen reaktion på aktiemarkeder, da el- og vvs-grossisten i andet kvartal fortsat kørte med underskud. Til trods for, at Solar fastholder forventningerne og melder om tilfredsstillende udrulning af Solar 8000-systemet i Holland, falder aktien 3,7 pct. til 335 kr.
Genmab kom med sit regnskab efter børslukketid onsdag og afventede derfor stadig markedets dom. Genmab opjusterede 2012-forventningerne takket være to partneraftaler indgået med Novartis og Janssen i løbet af sommeren.
Nu ventes der kun et driftsunderskud på 200-250 mio. kr. mod tidligere 225-275 mio. kr., og Genmab regner med at have likvide beholdninger på 705-730 mio. kr. ved årets udgang. Genmab-aktien stiger 1,8 pct. til 63,85 kr.
Derudover vurderer markedet onsdagens regnskaber fra sværvægtere som Carlsberg, FLSmidth og Coloplast.
Allerede torsdag morgen har Carlsberg fået sænket sin anbefaling hos ABG Sundal Collier til "sælg" fra "hold" samt til "hold" fra "køb" hos Deutsche Bank oven på et lidt skuffende sæt halvårstal fra storbryggeriet. Carlsberg B-aktien falder 0,7 pct. til 516,50 kr.
Ellers kommer der torsdag regnskaber i en lind strøm, herunder halvårstal fra Schouw & Co., ØK, Columbus, Diba Bank, Prime Office, SCF Technologies og Vordingborg Bank. Desuden aflægger Asgaard og Land & Leisure regnskaber for tredje kvartal af deres forskudte regnskabsår.
/ritzau/FINANS