Der var meget at glæde sig over på det danske aktiemarked onsdag, hvor Bavarian Nordic fik lagt knap en milliard til sin markedsværdi og Chr. Hansen blev klækkeligt belønnet for sit årsregnskab. Selv Nordea, der haltede efter resten af markedet efter offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal, formåede i løbet af dagen at hente meget af det tabte.
Facit for det danske C20-Cap-indeks blev en gevinst på 1,9 pct. til 777,30 efter stigninger på over 2 pct. til en håndfuld af eliteindeksets medlemmer.
Man skulle dog uden for eliteindekset for at finde onsdagens største højdespringer, Bavarian Nordic, der steg 24 pct. til 186,5 kr. Rygvinden skyldtes en storstilet aftale om Bavarians ebolavaccine med hollandske Janssen Pharmaceuticals, som hører under amerikanske den medicinalgigant Johnson & Johnson.
Ifølge aftalen investerer Johnson & Johnson 251 mio. kr. i Bavarian Nordic via tegning af nye aktier, svarende til op til 6,4 pct. af den eksisterende aktiekapital. Janssen betaler også 25 mio. dollar i forudbetaling for licensrettigheder til ebola-vaccinen og har forudbestilt 1 mio. doser som ventes leveret i 2015. Prisen på de 1 mio. doser er aftalt til 99,3 mio. dollar, hvoraf de første 70,8 mio. dollar falder som forudbetaling. Endelig dækker Janssen alle udviklingsomkostninger til vaccinen, der har vist sig effektiv i dyrestudier.
Hos Nordea anser medicinalanalytiker Michael Novod aftalen som ekstremt vigtig.
"Alene det, de får ind nu, svarer til 15 pct. af Bavarians markedsværdi tirsdag. Dertil kan du så lægge eventuelle royaltyindtægter, hvis der kommer en reel vaccine, og USA begynder at lagerføre ebola-vaccinen," siger Michael Novod til Ritzau Finans.
Han peger desuden på, at aftalen kan anses som en blåstempling af Bavarians teknologi, hvilket kan være et varsel om, at der kan komme flere aftaler.
Tilbage i C20-regi blev ingrediensproducenten Chr. Hansen Holding topscorer efter sit regnskab for fjerde kvartal 2013/14, der ellers var en smule svagere end ventet.
Chr. Hansens omsætning endte på 205,2 mio. euro mod konsensus ifølge SME Direkt på 211 mio euro, mens nettoresultatet på 38,3 mio. euro var en spids lavere end konsensus på 38,9 mio. euro.
Til gengæld kunne investorerne, ifølge Alm. Brand-analytiker Michael Friis Jørgensen, godt lide forventningerne til det nye regnskabsår om en organisk vækst på 7-9 pct. og en overskudsgrad (EBIT) før særlige poster på over 26,5 pct. mod 27,1 pct. i 2013/14.
Chr. Hansen steg 7 pct. til 229 kr., og blev fulgt til dørs af blandt andre Genmab, Vestas, A.P. Møller-Mærsk B og FLSmidth, der steg fra 2,3 til 3,8 pct. til henholdsvis 249,2 kr., 197 kr., 12.830 kr. og 274,3 kr.
"Det handler i vid udstrækning om den samme opskrift, som markedet har fulgt de seneste dage. Vi har haft en periode med høj nervøsitet, men siden i fredags har vi set lidt af en kovending, hvor investorerne i højere grad har været villige til at samle nogle af de aktier op, der faldt rigtigt meget op til afslutningen i sidste uge," vurderer kapitalforvalter i Formuepleje Otto Friedrichsen.
I den modsatte ende af skalaen faldt Nordea-aktien med 0,3 pct. til 73,7 kr., efter at have været handlet så lavt som 72,1 kr. Tredje kvartal var lidt bedre end ventet på toplinjen, idet nettorenteindtægterne udgjorde 1396 mio. euro mod forventede 1377 mio. euro ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.
De samlede omkostninger var omvendt markant højere end ventet med 1516 mio. euro mod ventet 1204 mio. euro blandt analytikerne ifølge SME Direkts estimater.
"De har en overraskende nedskrivning på it (344 mio. euro, red.), og det er også den primære årsag til, at Nordea-aktien falder lidt, mens resten af markedet stiger ganske fornuftigt," konstater Otto Friedrichsen.
Fra børshusene var der positiv opmærksomhed til Pandora. Smykkeaktien steg 1,7 pct. til 469 kr., efter at finanshuset Kepler Cheuvreux indledte dækning af aktien med anbefalingen "køb" samt et kursmål på 530 kr.
Også Carlsberg og Sydbank fik positiv analytikeropmærksomhed.
Førstnævnte fik løftet sin anbefaling hos svenske SEB til "hold" fra tidligere "sælg", mens Sydbanks anbefaling hos Nordea blev løftet til "køb" fra tidligere "hold". Carlsberg steg med 1,3 pct. til 516 kr., og havde dermed en god dag sammenlignet med konkurrenten Heineken, der faldt efter svage salgstal for tredje kvartal. Sydbank-aktien steg med 3 pct. til 174,2 kr.
Fra regnskabsfronten bød onsdagen også på nyt fra Ringkjøbing Landbobank, der løftede sine forventninger til hele årets basisresultat til den høje ende af det tidligere udmeldte interval på 460-510 mio. kr. Aktien sluttede med en stigning på 0,4 pct. til 1125 kr.
Ritzau Finans