ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Banker stjal opmærksomheden

Efter Amagerbankens pludselige krak i weekenden samledes mandagens børsinteresse sig primært om de danske bankaktier.

Fra flere sider blev der nemlig i dag rejst frygt for, at særligt de mindre og mellemstore danske banker i kølvandet på Amagerbankens endeligt vil få sværere ved at skaffe kapital – funde sig – i udlandet fremover.

Og med fald på mellem 8,3-15,8 pct. for tre mindre banker, nemlig Vestjysk Bank, Max Bank og Aarhus Lokalbank, viste frygten sig at sive videre til investorerne. Bankaktierne her var blandt dagens mest faldende, kun overgået af DLH.

Trælast-aktien dykkede en overgang op til 20 pct. på meldingen om, at gælden i selskabet skal ned med skrappe metoder. I alt endte kursen med at falde 18,1 pct.

C20-indekset holdt stand og lukkede 0,4 pct. højere i indeks 462,69. Her trak også en bank, nemlig Danske Bank, ned med et fald på 1 pct. forud for bankens aflæggelse af regnskab for 2010 på torsdag.

NKT, Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk blev dagens C20-topscorere.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis