Positive strømninger fyldte fredag de finansielle markeder, og C20 Cap-indekset kravlede igen tilbage mod niveauet fra slutningen af september, inden usikkerhed startede en større nedtur.
Det danske eliteindeks steg fredag med 1,0 pct. til 809,82, og dermed kan indekset notere sig en samlet stigning på 3,6 pct. set over hele ugen. Siden efterårets bund den 16. oktober er indekset steget med 13,2 pct.
Den fornyede optimisme hænger sammen med både fornuftige regnskabsrapporteringer, men også en mere positiv indstilling til den generelle økonomiske udvikling, vurderer Jesper Bamberger, der er senioraktierådgiver hos Nordea.
Japanske signaler hjalp
Han peger blandt andet på fredagens beslutning fra den japanske centralbank om at løfte stimuli til økonomien betragteligt.
"Vi har fået nogle nøgletal, der bekræfter, at det ikke alligevel står så slemt til med økonomien, og så har der været nogle gode regnskaber. Det har været en fornuftig regnskabssæson hidtil," siger han til Ritzau Finans.
"Dertil kommer, at der stadig er nogle centralbanker, der er villige til at understøtte, selv om Federal Reserve har stoppet sine obligationsopkøb. Det ser vi lige nu i Japan og hos Den Europæiske Centralbank, der virker til at gasse lidt op. Spørgsmålet er så, om den vil tage skridtet videre og komme med endnu flere lempelser," fortsætter han.
TDC ikke imponerende
Fra regnskabsfronten tilfaldt fredagens største rampelys teleselskabet TDC, som imidlertid ikke imponerede investorerne med sit regnskab for tredje kvartal.
TDC leverede en omsætning på 5643 mio. kr. i tredje kvartal, mod ventet 5647 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.
På bundlinjen kastede det et nettooverskud på 712 mio. kr. af sig, men også det var en kende under analytikernes estimat om et overskud på 761 mio. kr.
TDC fastholdt samtidig forventningerne til hele året, og dermed ser koncernen fortsat en organisk omsætning, der falder mindre end i 2013, hvor den faldt 3,5 pct., og et driftsresultat (EBITDA) på over 9,7 mia. kr.
Klemt i markedet
"Endnu engang viser TDC, at selskabet virkelig er klemt i det danske marked for mobiltelefoni, drevet af at konkurrenterne prøver at vinde kunder på pris, mens TDC prøver at vinde kunder på indhold. Indtil videre ser ser det ud til, at konkurrenterne, der spiller på prisen, fører 1-0," siger Morten Imsgard, der er senioranalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.
TDC-aktien tredjesidst i C20 Cap-indekset med et fald på 0,2 pct. til 45,31 kr.
Fredag var samtidig dagen derpå for medicinalselskabet Novo Nordisk, der tog sig et ordentligt hop oven på sit regnskab for tredje kvartal torsdag.
Her fik Novo dæmpet den frygt for prispres i USA, som var opstået i forbindelse med den franske konkurrent Sanofis regnskab tirsdag.
Skruet på kursmål
Fredag blev der så i vanlig stil skruet på kursmål rundt omkring hos bankerne, mens Swedbank udnyttede torsdagens store aktiestigning til også at sænke sin anbefaling. Banken sænkede sin anbefaling til "neutral" fra tidligere "køb", mens kursmålet blev sænket til 285 kr. fra tidligere 300 kr.
Novo-aktien sluttede sidst i C20-regi faldt med 1 pct. til 268,70 kr.
Også Danske Bank leverede regnskab for tredje kvartal torsdag, og også det blev positivt modtaget, efter at banken endnu engang opjusterede sine forventninger til hele årets bundlinje.
Det giver ifølge det norske finanshus DNB Markets anledning til at tage en puster, og DNB sænkede fredag sin anbefaling af Danske Bank-aktien til "hold" fra tidligere "køb". Bankaktien steg alligevel med 1 pct. til 162,90 kr.
Carlsberg fik ikke hjælp
Carlsberg fik ikke opløftende regnskabsnyt fra verdens største bryggeri, AB Inbev. Ligesom det danske bryggeri meldte AB Inbev om et svagt marked i Rusland, hvor det taber markedsandele. Selv gør Carlsberg status for tredje kvartal den 10. november. Fredag steg bryggeriaktien med 0,2 pct. til 523 kr. og præsterede dermed noget dårligere end markedet generelt.
Helt i toppen af C20 Cap-indekset steg Coloplast, der torsdag leverede et regnskab for fjerde kvartal 2013/14, som var helt som ventet, med 3,1 pct. til kursrekorden 517 kr. En stribe finanshuse løftede efter regnskabet kursmålet for medicoaktien.
Også Pandora og forsikringsselskabet Tryg endte i rekord. Pandora steg med 2,7 pct. til 500 kr. og tog dermed den anden rekord på stribe, mens Tryg steg med 0,9 pct. til 642 kr.
Vestas på med 2,9 pct.
Mod toppen af C20-kransekagen sluttede vindmølleproducenten Vestas med en stigning på 2,9 pct. til 198,80 kr. Selskabet modtog en ordre på 66 MW til Tyrkiet, der også indeholdt en tiårig serviceaftale.
Blandt sidepapirerne var der tørre tæsk til Veloxis, efter at selskabets lægemiddel Envarsus, der bruges til at forebygge organfrastødning i nyre- og levertransplanterede, kun har fået en foreløbig godkendelse hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.
En endelig markedsføringstilladelse kommer først, når japanske Astella Pharmas konkurrerende lægemiddel Astragraf XL går af patent, hvilket ifølge Veloxis sker den 19. juli 2016. Det brød investorerne sig ikke om, og aktien blev sendt ned med 31 pct. til 1,40 kr. Dermed blev Veloxis' markedsværdi barberet ned til 2328 mio. kr.
Djurslands Bank, der leverede et pænt regnskab for tredje kvartal, steg med 3,9 pct. til 201,50 kr., mens Tivoli, hvis regnskab for tredje kvartal var lidt sløjere end i samme periode sidste år, faldt med 0,5 pct. til 2986 kr.
/ritzau/FINANS