Med meget få undtagelser var det kursfald, der prægede mandagens hjemlige aktiehandel, og facit blev et samlet fald på 0,8 pct. til 623,75 for C20 Cap-indekset.
Det gennemgående tema for dagen var politiske problemer på både den europæiske og amerikanske side af Atlanten, og derfor var det ikke overraskende primært cykliske papirer, der var hårdest ramt, mens de mere defensive af slagsen tog sig af topplaceringerne.
Samtidig var nervøsiteten blandt investorerne med til at skabe utrolig lav omsætning blandt hovedparten af eliteaktierne sammenlignet med det normale gennemsnit.
Folk bliver nervøse
"Deadlinen for forhandlingerne i USA mandag aften har selvfølgelig tiltrukket sig opmærksomhed, så folk bliver nervøse og sælger lidt ud. Vores take er, at de som udgangspunkt finder en løsning, men risikoen for, at de ikke gør, er bare blevet større her hen over weekenden,# siger Mikkel Kirkegaard Petersen, der er seniorrådgiver i Nordea, til Ritzau Finans og fortsætter:
"Sidst der var lignende problemer i 2011 var det bankerne og generelt de cykliske papirer, det gik ud over, mens der var mere forsigtige reaktioner i de defensive papirer."
Cykliske papirer i bund
Og præcis den udvikling gjorde sig også gældende i mandagens handel, hvor de cykliske papirer var hårdest trykket i bunden af C20 Cap-indekset, mens defensive papirer som Coloplast, GN Store Nord og Lundbeck var nogle af de få undtagelser, der bekræftede reglen.
De tre aktier steg med henholdsvis 1,2 pct, 0,9 pct. og 0,2 pct.
Lundbeck i fokus
Lundbeck steg til 120,20 kr., efter at selskabet meddelte markedet om en opjustering af forventningerne til hele 2013 samtidig med en række tiltag, der skal forbedre lønsomheden og understøtte produktlanceringer og ny innovation.
Lundbeck venter nu en omsætning på 14,8 til 15,2 mia. kr. mod tidligere 14,6 til 15,0 mia. kr. Forventningerne til driftsresultatet (EBIT) er uændret 1,3 til 1,7 mia kr. medregnet en hensættelse på 200 mio. kr. til gennemførelse af omstruktureringen.
Fraregnet en EU-konkurrencebøde på 700 mio. kr. og hensættelsen på 200 mio. kr. venter Lundbeck nu et EBIT-resultat på 2,2 til 2,6 mia. kr. mod tidligere 2,0 til 2,4 mia. kr.
FLS til bunds
Helt i bunden af C20 Cap-indekset faldt ingeniørselskabet FLSmidth med 2,1 pct. til 297 kr. FLSmidth har haft et utrolig ordrefattigt tredje kvartal, hvis man kigger på de annoncerede ordrer.
Ifølge Nordeas beregninger vil det være det sløjeste kvartal på ordrefronten i 10 kvartaler i træk, medmindre der serveres en større ordre mandag aften.
Med udviklingen er FLSmidth også den eneste aktie i hele C20 Cap-indekset, der har noteret sig en samlet negativ udvikling hidtil i 2013 med et fald på godt 9 pct.
Mærsk under pres
A.P. Møller - Mærsks B-aktie faldt med 2,1 pct. til 50.550 kr. I sidste uge faldt spotraterne på ruten mellem Asien og Europa for ottende uge i træk ifølge Shanghai Shipping Exchanges spotrateindeks.
Spotraterne faldt i ugen med 12,6 pct. til 765 dollar per tyvefodscontainer (teu). På ruterne fra Asien til Middelhavet faldt raterne med 11,3 pct. til 837 dollar per teu.
Dermed er spotraterne faldet med 49 pct. de seneste to måneder siden en generel ratestigning fra en lang række rederier sendte raterne op til 1501 dollar.
På positiv-siden har norske RS Platou hævet sin anbefaling af A.P. Møller - Mærsk til "køb" fra tidligere "neutral" ifølge Bloomberg News.
SAS gennemfører salg
Skæver man til sidepapirerne var der særligt fokus på luftfartsselskabet SAS, der endte dagen med et fald på 1 pct. til 19,60 kr.
SAS har gennemført det tidligere meddelte frasalg af 80 pct. af den norske datter Widerøe til en investorgruppe, og resten af aktierne ventes overført i 2016, meddelte SAS mandag.
/ritzau/FINANS