De danske investorer vil formentlig være nødt til at holde øje med udviklingen i Mellemøsten for at vide, hvordan aktiemarkedet kommer til at udvikle sig tirsdag.
I Libyen, der er Afrikas største producent af olie, strammes grebet om præsident Muammar Gaddafi, der til gengæld har sendt fly og helikoptere på vingerne for at skyde på demonstranterne. Uroen begynder så småt at sprede sig til Bahrain, og dermed nærmer den sig olietunge Saudi Arabien.
"Eskaleringen af uroen i regionen har medført at olieprisen siden fredag morgen er steget med godt 9 pct., hvilket gør flere og flere strateger bekymrede for at den globale vækst kan blive ramt," skriver Sydbank i sin aktierapport.
Futures indikerer, at de europæiske indeks kommer til at åbne 0,4-0,6 pct. lavere.
Jyske Bank rammer forventninger
Dagens vigtigste regnskab er fra Jyske Bank, og det viste sig at være stort set på linje med analytikernes forventninger. Netto renteindtægterne var på 1080 mio. kr. i fjerde kvartal, hvor konsensus ifølge SME Direkt var på 1081 mio. kr.
Bruttoindtjeningen beløb sig til 1616 mio. kr. mod en forventning om 1664 mio. kr. Til gengæld var nedskrivningerne på udlån lidt lavere end ventet, idet de blev opgjort til 279 mio. kr. mod ventede 392 mio. kr.
Det gav et resultat før skat på 402 mio. kr., hvor SME-estimatet lød på 397 mio. kr.
Jyske Bank har i sit regnskab for 2011 undladt at offentliggøre konkrete forventninger til 2011. I stedet skriver banken i sit regnskab, at den regner med en positiv udvikling i bank- og leasingaktiviteterne.
"Jyske Bank står godt rustet til at agere offensivt på markedspladsen og tage nye kunder på bøgerne. Jyske Bank vil i 2011 fortsat have fokus på at fastholde en robust indtjening samt at forberede en succesfuld konvertering til Bankdata i 2012," skriver banken i sin regnskabsmeddelelse.
Carlsberg kan komme til at mærke efterdønningerne fra sit regnskab, som blev offentliggjort mandag morgen, og desuden skriver Børsen tirsdag, at bryggeriet kan bruge op til 30 mia. kr. på opkøb i Asien.
"Den asiatiske region vokser mere og mere i betydning for Carlsberg. Derfor følger vi nøje med i, hvor der er opkøbsmuligheder. Vi er på bolden derude. Hvor timingen er rigtig og prisen attraktiv, er vi klar," siger administrerende direktør Jørgen Buhl Rasmussen.
Nyhedsbureauet Direkt