Genmab har taget teten i elitefeltet af danske aktier onsdag morgen efter en godkendelse af kræftmidlet Darzalex på det japanske marked. Stigningen er dog behersket, ligesom det er tilfældet for det danske C20 Cap-indeks, der ligger til en gevinst på 0,03 pct. til 1168,71.
Genmab stiger 0,7 pct. fra åbningen til 1408 kr. Det første kommercielle salg af Darzalex i Japan vil udløse en milepælsbetaling til Genmab fra partneren Janssen Biotech på omkring 158 mio. kr., som der endnu ikke tages højde for i Genmabs årsforventninger.
Det skyldes, at det fortsat er usikkert, om salget kan indledes i 2017, eller om det bliver i 2018.
- Det er en positiv nyhed, som kan medvirke til, at aktien klarer sig moderat bedre end det generelle marked. Japan er et rigtigt stort marked, som, når vi kigger på knoglemarvskræft, er på linje med de største europæiske markeder, siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.
Blandt vinderne i morgenens handel er også Pandora, der genvinder 0,6 pct. til 607 kr. efter et fald på 6,2 pct. tirsdag, da Carnegie var ude med et kritisk notat om udviklingen på det amerikanske marked.
Kursen på Pandora ligger dog fortsat tæt på det laveste lukkeniveau siden februar 2015 - kurs 600.
Der er onsdag også kommet en godkendelse til Novo fra de kinesiske myndigheder, der har givet grønt lys til markedsføring af Novos nyeste langtidsvirkende insulin, Tresiba. Midlet er dog endnu ikke tilskudsberettiget, og det ventes først at kunne ske om tre år, har Novo tidligere oplyst.
Aktien i Novo Nordisk falder med 0,4 pct. til 302,50 kr.
Et andet selskab i branchen, ALK, kan glæde sig over, at partneren Torii har fået godkendt en tablet mod cedertræsallergi på det japanske marked. Aktien stiger 0,5 pct. til 990,50 kr.
I sektoren er der også fokus på Zealand Pharma, der stiger 2,6 pct. til 118,50 kr., efter at Goldman Sachs har indledt dækning af aktien med anbefalingen ”køb” og et kursmål på 155 kr.
Össur, der holder kapitalmarkedsdag i København onsdag formiddag, handles uændret i 29,10 kr.
Vestjysk Bank er kommet i mål med sin kapitalforhøjelse på knap 745 mio. kr. fordelt på lige så mange aktier. Bankaktien falder med 1,4 pct. til 4,34 kr. De nye aktier ventes noteret på mandag.
/ritzau/FINANS