Ingen kan lukke den danske aktiefest i øjeblikket, og fredag sendes det toneangivende danske aktieindeks OMXC20 yderligere op. Investorerne er optimistiske i øjeblikket, og når selv GN Store Nord overrasker positivt kender aktierne kun en vej.
C20-indekset stiger fredag middag 0,78 pct. til kurs 329,86, og er steget fra 322,98 mandag morgen og 294,56 første juli. Hele sommeren igennem er aktierne steget pænt. Det i en grad, så man hos Nordea er begyndt at rynke øjenbrynene.
"Man kan godt være lidt nervøs. Vi har haft en stor stigning, og noget af det, der har drevet kurserne, har været de rigtigt gode regnskaber for andet kvartal verden over. Når nu regnskabssæsonen begynder at lakke mod enden, stopper den positive benzin. Og så kan man være nervøs for, hvad der så skal trække os videre op," siger chefrådgiver i Nordea Michael Borre til Direkt.
Han understreger, at S&P 500 indekset i USA har kæmpet omkring niveauet 1000, samt at der er en bekymrende udvikling i Kina.
"Det kinesiske marked har været lederen i aktieopturen, men nu begynder det for første gang at vise svaghedstegn. Vi har flere gange set, at der er taget lidt gevinst, og så er køberne kommet tilbage. Men i forbindelse med den seneste gevinsthjemtagning er indekset sendt under den sidste bund. Det er første gang, det er sket under opturen, og det er et faresignal. Det er tankevækkende, når de ledende indeks begynder at vise svaghed," siger Michael Borre og fortæller, at Nordea såkaldte risk/reward analyse er blevet mere neutral, da man ser en risiko for gevinsthjemtagning.
Risiko for korrektion
Nordea mener derfor, at der er risiko for en korrektion, om end der ikke ses en tilbagevenden til forårets bundniveauer. Det fordi der fortsat er mange penge, der står på sidelinjen i forhold til aktiemarkedet.
"Prissætningsmæssigt er vi stadigt på et billigt niveau. Og de store mutual funds og pensionsselskaber har stadig mange penge. Og hvis man kigger på, hvor mange penge der står i pengemarkedsfonde (fonde der giver et lavt afkast ved korte obligationsinvesteringer red.) kontra markedsværdien af aktiemarkedet, er det forhold usædvanligt skævvredet. Der står usædvanligt mange penge i pengemarkedsfondene. Det gør ondt, hvis man har været ude og sælge aktier, og ser der hele køre af sted uden at være med, siger Michael Borre.
På den korte bane er der dog stadig fest og glade dage for C20. I toppen ligger A.P. Møller - Mærsks, hvis B-aktie stiger med 2,7 pct. til kurs 34.600.
Norden stiger med 3,3 pct. til kurs 195, mens Sydbank fortsætter en lang periode med stigninger med et plus på 2,2 pct. til kurs 153,25.
I bunden ligger DSV, der falder efter en stor stigning torsdag, Vestas, der dykker 0,9 pct. til kurs 394,50 og Carlsberg, der falder 0,5 pct. til kurs 381 efter storkonkurrenten AB Inbev har varslet et hårdt andet halvår samt en tendens til, at kunderne går efter de billigere mærker.
GN Store Nord stiger 3,3 pct. til kurs 25,10 efter et regnskab, der var bedre end ventet. Omsætningen i andet kvartal missede forventningerne på 1238 mio. kr., da toplinjen landede på 1196 mio. kr. Den positive overraskelse var nettoresultatet, der endte på minus 3 mio. kr. mod ventet minus 35 mio. kr.
"Samlet set ser regnskabet godt ud. Det rammer på omsætningsniveau lidt under konsensus, men faktisk helt på linje med mine forventninger. Til gengæld ser det bedre ud på indtjeningsniveau, hvor man kan se, at restruktureringsprogrammerne i de to divisioner virkelig leverer varen," siger aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank til nyhedsbureauet Direkt.
Nyhedsbureauet Direkt