Aktieopkøb må være ECB’s næste træk.
Sådan lyder vurderingen fra både Nordea og Investering & Tryghed.
Centralbanken i Japan gør det allerede. Køber aktier som led i dens lempelige pengepolitik i et forsøg på at give kunstigt åndedræt til økonomien, men i Europa er Den Europæiske Centralbank, ECB, endnu ikke nået til aktieopkøb, men det vil være det næste, realistiske greb at tage i brug.
”Hvis det bliver nødvendigt at udvide sit opkøbsprogram, så kan aktieopkøb komme på banen, men jeg tvivler på, at det kommer inden for de kommende måneder,” siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.
Sandsynlig portefølje
Det er i hvert fald et ”friskt bud”, men også et realistisk et af slagsen, siger Kristian Brinch Hansen, der er obligationschef i Investering & Tryghed.
Han mener, at det især vil være ”blue chip”-aktier, der vil stå i forreste række.
Blue chip er betegnelsen for de store, veletablerede og finansielt sunde aktieselskaber, og Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk er ifølge obligationschefen danske eksempler på blue chip-aktier.
”Om ECB vil købe danske selskaber, det er jeg lidt i tvivl om. Der er langt større sandsynlighed for, at ECB køber op i eurozone-landene,” siger Kristian Brinch Hansen og nævner en række selskaber, der vil kunne gå godt i en eventuel ECB-portefølje: Bayer, Siemens, E.ON, Volkswagen og Nokia.
Centralbankerne handler
Ifølge ham er et aktieopkøbsprogram realistisk, fordi markedet er meget bekymret.
”Markedet ser ingen vækst, det ser ingen inflationsvækst, og det ser ingen tegn på, at politikerne vil tage finanspolitikken i brug hverken i EU-regi eller i de nationale regeringer. De eneste, der gør noget, er centralbankerne,” siger Kristian Brinch Hansen.
ECB-chefen Mario Draghi er netop kendt for at sige ”what ever it takes” om brugen af den lempelige pengepolitik.
”Hvis markedet får ret i, at Mario Draghi har mere i posen, så vil vi se ECB begynde at købe ”blue chip-aktier,” siger Kristian Brinch Hansen.
Et usædvanligt skridt
I Saxo Bank er investeringsdirektør Teis Knuthsen langt fra sikker på, at ECB vil tage fat i aktieopkøb som pengepolitisk instrument.
For det første er ECB først i foråret begyndt at opkøbe europæiske kreditobligationer direkte i markedet, for det andet er aktieopkøb ingen logisk måde at føre pengepolitik på.
”Det vil undre mig, hvis ECB allerede udvider rækken af aktivklasser uden først at se effekten af den seneste udvidelse af opkøbsprogrammet. Det er min klare holdning, at ECB føler, at den har gjort tilstrækkeligt for nærværende,” siger Teis Knuthsen.
”Hvis ECB begynder at købe aktier, så er det den sidste grænse at krydse. Det er et usædvanligt skridt at tage som centralbank,” siger Teis Knuthsen og forklarer, at en centralbanks mission er at føre pengepolitik bl.a. via renteregulering, fordi renten er prisen for penge, og derfor giver det god mening at købe obligationer.
”Køber man aktier, bliver man medejer af en virksomhed, det har meget lidt med renten at gøre. Hvis kursen stiger, vil ejerne blive rigere, og det er en indirekte form for pengepolitik, og når man kigger på kursopgangen siden 2009, er det svært for mig at se, at der er behov for at presse kurserne yderligere op,” siger Teis Knuthsen.
”Jeg håber, at ECB aldrig nogen sinde krydser den bro. Det er helt uden for rammen af, hvad pengepolitikken skal bruges til. Aktieopkøb bør kun ske ved ekstreme krisesituationer.”
Sådan lyder vurderingen fra både Nordea og Investering & Tryghed.
Centralbanken i Japan gør det allerede. Køber aktier som led i dens lempelige pengepolitik i et forsøg på at give kunstigt åndedræt til økonomien, men i Europa er Den Europæiske Centralbank, ECB, endnu ikke nået til aktieopkøb, men det vil være det næste, realistiske greb at tage i brug.
”Hvis det bliver nødvendigt at udvide sit opkøbsprogram, så kan aktieopkøb komme på banen, men jeg tvivler på, at det kommer inden for de kommende måneder,” siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.
Sandsynlig portefølje
Det er i hvert fald et ”friskt bud”, men også et realistisk et af slagsen, siger Kristian Brinch Hansen, der er obligationschef i Investering & Tryghed.
Han mener, at det især vil være ”blue chip”-aktier, der vil stå i forreste række.
Blue chip er betegnelsen for de store, veletablerede og finansielt sunde aktieselskaber, og Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk er ifølge obligationschefen danske eksempler på blue chip-aktier.
”Om ECB vil købe danske selskaber, det er jeg lidt i tvivl om. Der er langt større sandsynlighed for, at ECB køber op i eurozone-landene,” siger Kristian Brinch Hansen og nævner en række selskaber, der vil kunne gå godt i en eventuel ECB-portefølje: Bayer, Siemens, E.ON, Volkswagen og Nokia.
Centralbankerne handler
Ifølge ham er et aktieopkøbsprogram realistisk, fordi markedet er meget bekymret.
”Markedet ser ingen vækst, det ser ingen inflationsvækst, og det ser ingen tegn på, at politikerne vil tage finanspolitikken i brug hverken i EU-regi eller i de nationale regeringer. De eneste, der gør noget, er centralbankerne,” siger Kristian Brinch Hansen.
ECB-chefen Mario Draghi er netop kendt for at sige ”what ever it takes” om brugen af den lempelige pengepolitik.
”Hvis markedet får ret i, at Mario Draghi har mere i posen, så vil vi se ECB begynde at købe ”blue chip-aktier,” siger Kristian Brinch Hansen.
Et usædvanligt skridt
I Saxo Bank er investeringsdirektør Teis Knuthsen langt fra sikker på, at ECB vil tage fat i aktieopkøb som pengepolitisk instrument.
For det første er ECB først i foråret begyndt at opkøbe europæiske kreditobligationer direkte i markedet, for det andet er aktieopkøb ingen logisk måde at føre pengepolitik på.
”Det vil undre mig, hvis ECB allerede udvider rækken af aktivklasser uden først at se effekten af den seneste udvidelse af opkøbsprogrammet. Det er min klare holdning, at ECB føler, at den har gjort tilstrækkeligt for nærværende,” siger Teis Knuthsen.
”Hvis ECB begynder at købe aktier, så er det den sidste grænse at krydse. Det er et usædvanligt skridt at tage som centralbank,” siger Teis Knuthsen og forklarer, at en centralbanks mission er at føre pengepolitik bl.a. via renteregulering, fordi renten er prisen for penge, og derfor giver det god mening at købe obligationer.
”Køber man aktier, bliver man medejer af en virksomhed, det har meget lidt med renten at gøre. Hvis kursen stiger, vil ejerne blive rigere, og det er en indirekte form for pengepolitik, og når man kigger på kursopgangen siden 2009, er det svært for mig at se, at der er behov for at presse kurserne yderligere op,” siger Teis Knuthsen.
”Jeg håber, at ECB aldrig nogen sinde krydser den bro. Det er helt uden for rammen af, hvad pengepolitikken skal bruges til. Aktieopkøb bør kun ske ved ekstreme krisesituationer.”
