ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktieluk i Europa: Tvivl om handelsaftale og brexit stoppede optur

Efter tre dage med stigninger i sidste uge bredte der sig mandag en negativ stemning over de europæiske aktiemarkeder, som målt på det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks tabte 0,3 pct.

Fraværet af detaljer om handelsforhandlingerne mellem USA og Kina, der fredag skabte feststemning i aktiemarkedet, og kinesiske krav om yderligere forhandlinger skabte tvivl om grundlaget for fredagens optimisme.

Yderligere blev der rokket ved udsigten til en snarlig brexit-aftale mellem EU og Storbritannien. EU's chefforhandler, Michael Barnier, udtalte ifølge Bloomberg News, at udspillet fra den britiske premierminister, Boris Johnson, ikke rækker som grundlag for en aftale.

På de tre tungeste europæiske aktiemarkeder sluttede de toneangivende indeks mandag med et minus på 0,5 pct. for FTSE 100-indekset i London, på 0,4 pct. for det franske CAC 40-indeks og på 0,3 pct. for DAX-indekset i Frankfurt.

Selskabsspecifikt var danske selskaber nydeligt præsenteret på Stoxx 600-indeksets plusside. Demant lå i toppen med et plus på 4,9 pct. efter beroligende nyt om effekten af hackerangrebet i sidste måned, og Chr. Hansen fulgte efter med et plus på 4,0 pct. i revanche efter nedturen i sidste uge. Også Novozymes, Novo og GN var blandt de meste stigende aktier i Europa.

Britiske Royal Mail faldt 2,9 pct., efter rapporter om at der er mulighed for strejke blandt arbejderne op mod enten black friday eller ved juletid.

Største fald sås for det britiske formueforvaltningsselskab Jupiter Fund Management, der uden baggrund i selskabsspecifikt nyt faldt 5,7 pct.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis