ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktieforening: Syret situation - men NNIT er uden skyld

En skov af private investorer er dybt frustrerede efter børsnoteringen af NNIT, fordi de har fået langt færre aktier end ønsket.

Efterspørgslen har været så stor, at samtlige private investorer, som har bestilt aktier for under 3 mio. kr., blot har fået tildelt 24 aktier, og det har vakt stor kritik.

Virksomheder
NNIT-formand: Skuffende at vi ikke kunne give mere
I Dansk Aktionærforening forstår adm. direktør Jens Møller Nielsen irritationen, men han vil ikke klandre Novo Nordisk, som har ført NNIT på fondsbørsen.

"Det er en syret situation, men jeg synes ikke, man kan kritisere Novo Nordisk for, at de har valgt at sælge 24 aktier til 60.000 aktionærer til en favørpris," siger han med henvisning til, at aktien er steget med raketfart fra den fastsatte pris på 125 kr.

"Det er en ret special børsnotering, hvor det er tydeligt, at de har valgt at sælge til en noget lavere pris, end de kunne. Alternativet er, at de kunne have pumpet prisen op til 160," siger Jens Møller Nielsen.

Private fik 6 procent

Han påpeger, at Novo Nordisk har valgt at tilgodese så mange aktionærer som overhovedet muligt - og det har så resulteret i, at de har fået mange færre aktier end håbet.

Penge
"Jeg er en meget skuffet investor"
"Novo Nordisk har valgt mange aktionærer i stedet for at sætte prisen højt op. De har så hver især fået mulighed for en gevinst på 1000 kr. Det er svært at være sur over," siger Jens Møller Nielsen, som dog undrer sig noget over prisen ved åbningen.

"Jeg er nysgerrig efter, hvorfor de kun valgte kurs 125. De kunne snildt have solgt dem til kurs 150. En del af svaret kunne gemme sig i, hvordan den professionelle del af investorerne har tegnet forud for noteringen," siger han.

Flere procent havde ikke ændret store store

Ved børsnoteringen har Novo Nordisk udbudt 40 pct. af aktierne i NNIT i fri handel. Forud for børsnoteringen havde de private fået tildelt 15 pct. af den pulje eller godt 6 pct. af de samlede aktier, mens de professionelle investorer har fået de resterende 34 pct.

Med tanke på, at private investorer normalt får mulighed for at købe 10-15 pct. af de udbudte aktier, har Novo Nordisk en god sag, mener Jens Møller Nielsen.

Virksomheder
NNIT-topchef: Notering disciplinerer os
"Man kan godt være glad for, at det ikke kun er 10 pct., selvom vi godt kunne have håbet, at man gik endnu længere op. Vi havde gerne set, at mere var gået til private, men det havde ikke ændret voldsomt på det, så havde de måske fået 30 aktier," siger han.

Hvor Jens Møller Nielsen ikke mener, at der er berettiget grundlag for vrede blandt NNIT's aktionærer, kan aktionærer i Novo Nordisk godt rynke på næsen, mener han.

"Hvis nogen skulle være sure, er det Novo Nordisks aktionærer. De har frasolgt en lille del af deres virksomhed til en lav pris," siger Jens Møller Nielsen, som mener, at den lave pris er sat ud fra et ønske om at komme godt på fondsbørsen uden badwill og samtidig sikre en god kursudvikling til NNIT.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis