Kina sætter spænding i markederne med voldsomme kursfald, statsreguleringer og vækstudsigter, der på ingen måde matcher virkeligheden. Det mener Sydbanks aktieanalysechef, Bjørn Schwarz, som advarer danske investorer mod at være for optimistiske med deres investeringer.
”På kort sigt skal man være forsigtig med aktier, der er eksponeret mod Kina,” siger han og peger på A.P. Møller-Mærsk, FLSmidth og D/S Norden.
Men Bjørn Schwarz nævner også Carlsberg og mener, at man generelt skal være ydmyg over for, at de danske aktier har klaret sig godt gennem en turbulent sommer med gældskrisen i Grækenland som det største fokuspunkt. Ifølge aktieanalysechefen er Grækenland en meget lille spiller ved siden af Kina, hvad angår en afsmitning på den globale økonomi.
Virksomheder er skeptiske
Virksomheder som Daimler, Volvo, Phillips, Alcoa og ABB har alle netop aflagt regnskaber, og de er enige om at være negative i forhold til vækstudsigterne på det kinesiske marked.
”Advarselslamperne lyser. Investorerne er nødt til at forholde sig mere skeptisk til den kinesiske økonomi og til de officielle vækstudmeldinger. Og det er ikke kun de danske virksomheder, der er eksponeret mod Kina, for der er mange andre, der bliver nødt til at kigge deres værdikæder igennem for at spare penge, når nu der kommer pres på deres toplinje, som tilfældet er på den korte bane,” siger Bjørn Schwarz.
Ifølge ham vil virksomhederne blive ramt både på omsætning og indtjening, og som modsvar skal der flere tilpasninger og effektiviseringer til.
”De officielle vækstudmeldinger ser noget overoptimistiske ud, for nøgletallene indikerer et helt andet vækstbillede end myndighedernes på 7 pct. vækst i BNP,” siger Bjørn Schwarz, der mener, at væksten vil ligge ”et godt stykke under”.
Kinas vækst er med til at drive verdensøkonomien frem, og det vil den stadig gøre, men ifølge aktieanalysechefen vil tempoet være mere moderat.
”Vi skal ned i gear, og det vil ramme verdensøkonomien,” siger Bjørn Schwarz.
Turbulent år
Selvom Kina allerede har mange vækstinstrumenter i brug og stadig kan gøre meget, så forventer Bjørn Schwarz en turbulent periode resten af året.
”Kina er en topstyret økonomi, men spørgsmålet er, om de har gennemført de infrastruktur projekter, der skal til, Kina har i hvert fald ramt et træthedspunkt og mistet noget af sin tidligere vækst, og Kina kan ikke blive ved med at have en vækst på 10 pct.”
I Nordea er seniorstrateg Tine Choi Danielsen mindre skeptisk.
”Væksten i Kina skal nok blive stabiliseret. Regeringen har gjort en masse, så vi tror på, at den når sine vækstmål på 7 pct., men vi tror ikke på, at væksten vil accelerere,” siger Tina Choi Danielsen og forklarer, at Kina er i gang med store strukturelle vækstreformer af, hvor det især er servicesektoren og privatforbruget, der skal trække læsset frem for investeringer og infrastrukturprojekter.
”Det lægger en begrænsning på, hvor høj væksten kan blive, men den skal nok stabilisere sig, så man undgår en hård landing, som markederne er bekymrede for. De store kursfald og svage nøgletal skaber øget bekymring for, om vækstmålene lykkes,” siger hun, men tilføjer, at Kina adskillige gange har bevist, at når myndighederne trykker på knapperne, reagerer økonomien som tilsigtet.
”Jeg har svært ved at se, at aktiekursfald kan udløse en lavkonjunktur i Kina. Men det er klart, at en så stor økonomi som Kina fylder meget for visse selskaber som f.eks. Apple, der i første kvartal solgte absolut flest iphones i Kina nogensinde, og når væksten så sætter sig en smule, vil man selvfølgelig kunne mærke det. Det er også derfor, at vi ser råvarepriserne falde, fordi Kina er den største aftager af råvarer,” siger Tine Choi Danielsen.