ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktieanalysechef om SAS' aktiestigning: Et signal om stabilitet

Der er gode nyheder for aktionærer i SAS, for aktien flyver højt med en stigning på knap 3 pct.

Ifølge Jacob Pedersen, som er aktieanalysechef i Sydbank og følger SAS tæt, skal forklaring på kursstigningen findes natten mellem onsdag og torsdag, hvor det lykkedes SAS at blive enige med selskabets norske piloter om en ny overenskomst, der forhindrer pilotstrejke og flyaflysninger.

Analytikeren mener ikke, at man skal undervurdere betydningen af aftalen.

"Det sender et signal om stabilitet fra SAS' side. Det fjerner usikkerheden for investorer," siger analytikeren og peger på sidste uges kvartalsregnskab, der viste et overskud på 1535 mio. svenske kr.

"Når man tænker tilbage på for 3-4 år siden, så er situationen helt anderledes nu. Der er langt mindre usikkerhed forbundet med SAS," siger analytikeren.

AirBerlin skaber uro


I et lidt længere perspektiv kan AirBerlin skabe uro for SAS-aktien ifølge analytikeren. Der er frist for købstilbud på selskabet, der gik i betalingsstandsning 15. august, fredag.

Ifølge Jacob Pedersen bliver SAS påvirket af, hvilke hænder selskabet falder i.

"Hvis Lufthansa, som er en del af SAS' alliance, overtager, vil det være godt for SAS," siger luftfartsanalytikeren.

Mens Jacob Pedersen mener, at en Lufthansa-overtagelse vil være positivt for det skandinaviske selskab, er der også særligt ét scenarie, som vil have negativ betydning.

"Hvis Ryanair for eksempel overtager dele af AirBerlin, vil det være negativt for SAS," siger Jacob Pedersen.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis