Handelskrigen mellem USA og Kina tynger igen stemningen på det danske aktiemarked mandag morgen, hvor aktier som FLSmidth og Mærsk særligt trækker ned.
Det danske eliteindeks, C25, fortsætter mandag den negative tendens med et fald på 1 pct. til indeks 1107,76 i kølvandet på fredagens dyk på 1,8 pct.
Den negative stemning gennemsyrede også fredag markederne, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, torsdag aften i et tweet varslede ny told for milliarder på kinesiske varer fra 1. september.
Konflikten har i løbet af weekenden skabt mere usikkerhed i markedet, og den er ikke blevet mindre af, at Kinas statsdrevne landbrugsvirksomheder på opfordring fra landets regering angiveligt er ophørt med at importere landbrugsvarer fra USA.
Det oplyser anonyme kilder med indsigt i situationen til Bloomberg News, der forgæves har forsøgt at få en officiel kommentar til meldingerne fra det kinesiske handelsministerium.
MÆRSK OG FLSMIDTH HAR KURS MOD BUNDEN
Handelsspændingerne var fredag med til at tynge de cykliske aktier, og det samme billede tegner sig mandag morgen.
Ingeniørkoncernen FLSmidth og transport- og logistikkoncernen A.P. Møller-Mærsk bliver igen hårdt ramt af den dårlige stemning, da de to selskaber begge påvirkes af ændringer i handlen og vækstbilledet globalt.
FLSmidth-aktien starter 2,5 pct. lavere i 257 kr. efter fredagens fald på 5,2 pct., og Mærsks B-aktie tager et dyk på 1,8 pct. til 7204 kr. efter et fald på 4,8 pct. fredag.
ANALYSENYT TIL ØRSTED OG NOVO
En del af opmærksomheden retter sig også mod Novo Nordisk mandag morgen, efter at finanshuset Pareto har løftet kursmålet for medicinalaktien.
Anbefalingen er hævet til "køb" fra "hold", og det nye kursmål på 360 kr. indikerer et kurspotentiale på 10 pct. i forhold til fredagens lukkekurs. Det tidligere kursmål lød på 335 kr. ifølge Bloomberg News.
Nordea har også løftet kursmålet for aktien til 420 kr. fra 395 kr., mens købsanbefalingen fastholdes.
Novo Nordisks aktie er en af de i alt to danske eliteaktier, der stiger mandag morgen. Aktien starter 0,1 pct. højere i 327,70 kr.
Energikoncernen Ørsted har også fået justeret kursmålet hos flere finanshuse, og aktien ligger mandag morgen også i toppen af C25-indekset med en stigning på 0,6 pct. til 630 kr.
Goldman Sachs har sat det hidtil højeste kursmål blandt alle analytikere på aktien, da det amerikanske finanshus nu ser aktien styre mod 760 kr.
I juli blev Goldman rigtig lun på Ørsted-aktien og hævede den til ”køb” , mens kursmålet blev løftet til 700 kr. fra før 525 kr., men nu får den altså yderligere et nøk op.
Også ABG Sundal har løftet kursmålet for aktien. Her er det sat op til 610 kr. fra 500 kr., mens anbefalingen ”hold” gentages, viser data fra Bloomberg.
Høreapparatselskabet Demant har omvendt fået sænket kursmålet til 215 kr. fra 235 kr. af Jyske Bank. Anbefalingen er fortsat "hold", fremgår det af Bloomberg.
Demant-aktien faldt 2 pct. til 191,60 kr.
REGNSKAB FRA BANKNORDIK
Uden for C25 er der mandag regnskabsnyt fra Banknordik, der har offentliggjort tal for andet kvartal mandag morgen.
Banknordik opjusterede i slutningen af juli forventningen til årets overskud som følge af tilbageførte nedskrivninger, og dengang offentliggjorde banken også en række regnskabstal.
I mandagens regnskab oplyser Banknordik desuden, at der fortsat var pres på rentemarginalen i andet kvartal, men at den udfordring modvirkes af øget forretningsaktivitet i perioden.
Mandag starter aktien uændret i 110 kr.
/ritzau/FINANS