Den grønne bølge fortsætter på det danske aktiemarked fra handelsstart onsdag, hvor Lundbeck og Novo Nordisk er nogle af eliteindeksets mest stigende aktier, efter at begge selskaber har været en tur igennem analytikernes Excel-ark.
Samlet set stiger det danske eliteindeks, C25-indekset, efter få minutters handel med 0,3 pct. til 1281,12.
Tirsdag var stemningen trykket af usikkerhed om coronavirusset, men bekymringerne fortog sig langsomt hen ad dagen, hvor bankaktierne og DSV Panalpina blev blandt vinderne i et C25-indeks, der steg med 0,6 pct. til 1276,93.
Lundbeck stiger efter kort tids handel onsdag med 1,9 pct. til 284,30 kr., mens Novo Nordisk går frem med 0,8 pct. til 411,75 kr.
Uden for C25-indekset har NNIT forud for markedets åbning offentliggjort regnskab for selskabets fjerde kvartal, som repetere det regnskab, selskabet udsendte ved en fejl i sidste uge.
Det viste, at selskabet i perioden omsatte for 801 mio. kr. mod 822,9 mio. kr. i samme kvartal 2018.
EBIT-resultatet før særlige poster lød på 80,5 mio. kr. mod 106,2 mio. kr. i det sammenlignelige kvartal, mens nettoresultatet for kvartalet endte på 58,1 mio. kr. mod 84,8 mio. kr. i fjerde kvartal 2018.
Investorerne sender NNIT-aktien op med 0,4 pct. til 107,60 kr.
ANALYTIKERNE FORTSÆTTER MED AT RETTE TIL
En række kursmålsjusteringer kan onsdag også spille en rolle for kurserne på en række danske aktier.
Novo Nordisk har fået lagt 30 kr. til kursmålet, så det nu lyder på 445 kr., hos SEB, der på samme tid gentager anbefalingen "køb".
Aktien i Novo Nordisk stiger 0,8 pct.
SEB har desuden fundet anledning til at sænke anbefalingen af aktien i Spar Nord til "sælg" fra "hold", mens kursmålet er blevet skåret til 60 kr. fra 62 kr.
Spar Nord-aktien falder 0,9 pct. til 64,60 kr.
Genmab, der onsdag morgen før børsens åbning har fået regnskabsnyt fra partneren Novartis, har fået løftet kursmålet til 1750 kr. fra 1700 kr. hos hollandske Kempen & Co., der ikke piller ved sin købsanbefaling.
Genmab-aktien stiger 0,3 pct. til 1523 kr.
Vaccineselskabet ALK-Abelló har ligeledes fået løftet kursmålet hos hollandske Kempen & Co. Det lyder nu på 1900 kr. mod tidligere 1400 kr. Anbefalingen "neutral" gentages.
Vaccineselskabets aktie går frem med 0,7 pct. til 1847 kr.
Sydbank får hævet sit kursmål til 139 kr. fra 128 kr. hos den amerikanske storbank Citigroup ifølge Reuters.
Sydbank-aktien stiger 0,8 pct. til 147,60 kr.
Lundbeck har fået lagt en tyver på sit kursmål hos DNB Markets, der nu sigter efter 310 kr. per aktie mod tidligere 290 kr. DNB's anbefaling af Lundbeck er fortsat "køb".
Aktien i Lundbeck går frem med 1,9 pct. til 284,30 kr.
Onsdag er det desuden sidste chance for investorerne til at positionere sig i Ørsted, inden at selskabet torsdag morgen offentliggør tal for fjerde kvartal af 2019.
Ørsted-aktien stiger 0,8 pct. til 748,80 kr.
/ritzau/FINANS