Der er nok at vælge mellem for investorerne fra handelsstart tirsdag på de amerikanske aktiemarkeder. Flere selskaber - blandt andet General Electric, Eli Lilly og Merck kom med regnskab før børsåbning tirsdag, Apple kommer tirsdag aften og Alphabet, selskabet bag Google, kom allerede med regnskab mandag aften efter lukketid.
Tirsdag starter de ledende indeks mere i rødt end i grønt, efter at S&P 500 og Nasdaq for tredje gang mandag satte niveaurekord på en uge. Tirsdag falder S&P 0,2 pct. og Nasdaq falder 0,6 pct. mens Dow Jones stiger 0,1 pct.
GE I MEDVIND
Regnskabet fra industrigiganten General Electric viste et overskud i første kvartal, der var bedre end ventet. Den ordinære indtjening per aktie blev 14 cent mod forventninger ifølge Bloomberg News om 9 cent. Omsætningen landede på 27,3 mia. dollar mod ventet 27,1 mia. dollar, og selskabet fastholder udsigterne for hele året.
Aktien stiger med 5,1 pct. til 10,20 dollar efter få minutters handel.
Tirsdag morgen amerikansk tid leverede medicinalgiganten Merck bedre end ventet regnskab for første kvartal og opjusterede samtidig udsigterne til hele året. Det ordinære resultat per aktie var på 1,22 dollar mod ventet 1,05 dollar. Og regnskabet var pyntet med en overraskende opjustering. Selskabet venter nu et ordinære overskud for hele året per aktie på 4,67-4,79 dollar mod tidligere 4,57-4,72 dollar. Analytikerne, der leverer estimater til Bloomberg, havde ventet 4,67 dollar.
Merck-aktien falder dog med 0,7 pct. til 76,15 dollar efter få minutters handel.
Også Eli Lilly, der er konkurrent til Novo Nordisk, klarede sig stort set som ventet i årets første kvartal, hvor både omsætningen og indtjeningen voksede. I kvartalet omsatte Eli Lilly for 5,09 mia. dollar, og det er en fremgang fra 4,96 mia. dollar i samme periode året forinden. Men analytikerne havde inden regnskabet sat næsen op efter en omsætning på 5,13 mia. dollar, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.
Den ordinære indtjening per aktie voksede samtidig til 1,33 dollar fra 1,31 dollar i første kvartal af 2018. Det var samtidig en smule højere end indtjeningen på 1,30 dollar per aktie, som analytikerne ventede.
En aktie i Eli Lilly falder 3,6 pct. til 115,45 dollar.
Mandag efter børslukning skuffede Alphabet, Googles moderselskab, investorerne med sit regnskab for første kvartal. Omsætningen var nemlig cirka en halv mia. dollar under det ventede, og det betød en noget ringere bundlinje end spået.
Aktien falder 7,6 pct. til 1188,57 dollar i de første handler efter at være lukket mandag i rekorden 1296,20 dollar per aktie.
NØGLETAL INDEN NY REGNSKABSBØLGE
Tirsdag eftermiddag kommer der et par nøgletal, som investorerne ligeledes kan læne sig op ad. Det er igangværende bolighandler i marts, og forbrugertilliden der dækker april.
Samtidig lyttes der også efter pip fra handelsfronten, hvor USA og Kina fortsat forsøger at finde en løsning på handelsstridighederne mellem de to lande. USA's finansminister, Steven Mnuchin, har sagt, at der er fremskridt i forhandlingerne med Kina, og parterne er tæt på at være enige om håndhævelsesmekanismerne, hvis en af parterne ikke overholder elementer i en kommende aftale.
APPLE TAGER DET SENE FOKUS
Når handlerne lukker og slukker tirsdag aften, kommer Apple med regnskab for andet kvartal 2018/19. Og investorerne kan frem til da nærlæse regnskabet fra verdens største producent af smartphones og hukommelseschips, Samsung Electronics, der kom med regnskab tirsdag morgen. Det viste et stort dyk i overskuddet i første kvartal sammenlignet med året før.
Nettooverskuddet faldt med næsten 57 pct. og forklares med især faldende priser på hukommelseschips. Overskuddet er Samsungs laveste siden tredje kvartal 2016.
En aktie i Apple falder 0,9 pct. til 202,86 dollar.
Også medicinalselskabet Amgen rapporterer tal - for første kvartal - tirsdag aften dansk tid. Aktien ligger uændret i de første handler.
/ritzau/FINANS