ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktieåbning: Bryggerierne hiver igen C25 i lille plus

Det danske aktiemarked er knækket over på midten fredag, hvor udsvingene er små og bryggerierne Carlsberg og Royal Unibrew rider videre på den købsinteresse et stærkt regnskab fra verdens største bryggeri AB Inbev skabte torsdag.

Carlsberg stiger mest i C25 med 1 pct. til 924,20 kr. med Unibrew lige efter sig - 0,8 pct. højere i 499 kr.

Selve C25-indekset ligger til en gevinst på 0,2 pct. til 1143,66.

Helt i bunden af det danske marked ligger Rockwool 0,8 pct. lavere i 1721 kr. uden bagvedliggende nyt.

FLSmidth stiger 0,1 pct. til 281,20 kr. og klarer sig dermed en del bedre end sin finske konkurrent Outotec, der falder 1,7 pct. fra åbningen. Outotec kom ud af andet kvartal med resultater, der var lidt værre end ventet, men melder om fortsat positive udsigter for mineindustrien.

Driftsresultatet landede på 14,7 mio. euro mod estimeret 15,6 mio. euro, og ordreindgangen opgøres til 410 mio. euro mod estimeret 435 mio. euro. Estimaterne er indsamlet af Infront Data.

For A.P. Møller-Mærsk er det tid til den ugentlige opgørelse over rateudviklingen ud af Shanghai. B-aktien stiger 0,2 pct. til 7860 kr.

Ørsted, der falder 0,1 pct. til 627,80, har fået regnskabsnyt fra den franske konkurrent EDF, der blandt andet melder om favorable vilkår på sit hjemmemarked.

Regnskabet fra biotekselskabet Onxeo torsdag aften viste igen, at selskabet har langt flere udgifter end indtægter. Perioden endte med et underskud på 8,5 mio. euro. Det var ganske vist en forbedring fra underskuddet på 8,8 mio. euro i første halvår sidste år, men der synes fortsat langt til en positiv bundlinje hos Onxeo. Aktien er endnu ikke handlet fredag morgen.

Aktionærerne Össur, der torsdag opjusterede salgsforventningerne og næsten 6 pct., vågner op til et løftet kursmål hos svenske SEB, der sigter efter 41 kr. mod tidligere 38 kr. Anbefalingen er uændret ”hold”, fremgår det af data fra Bloomberg News.

Fredag kommer Össur lidt ned på jorden igen, da aktien falder 2,1 pct. til 45 kr.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis